Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 16. juli 1929

invitation til efter fødselsdagen


16.7.29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Nathansen!

Denne Gang har jeg husket Fødselsdagen, og jeg sender Dem en Hilsen med mine bedste Ønsker, der vel nok omtrent falder sammen med Deres egne. Som De ser, er jeg atter hjemme, og jeg har det Håb, at Vejen imellem os atter er farbar. I Morgen er De jo forhindret af Fødseldagschokoladen. Men på Torsdag? Dersom den Dag passer Dem, så send mig et Par Ord på et Kort, som jeg kan have Torsdag Morgen.

Vil De modtage vedlagte lille Bidrag til Deres Digter-Galleri? Manden selv 2 behøver jeg ikke at præsentere for Dem. Tegneren er en tysk Kunstner, og jeg synes Ligheden er god. Opfattelsen åndfuld.

Vær så god at hilse min Navne Fru Henrika og Deres Genboer.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.