Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 27. august 1928

om Harald Kidde


27.8.28.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Henri Nathansen!

De har vist forstået, at det er Vejrets Skyld, når De hverken har set mig eller hørt noget fra mig, siden De gjorde mig den Glæde at besøge mig. Det var jo min Plan at slå mig ned i Helsingør nogle Dage og derfra gøre Visitter i Omegnen, først og fremmest i Mørdrup. Men hver Gang jeg havde bestemt mig til at tage herfra den næste Morgen, vågnede jeg op til øsende 2 Regn, eller til Blæst og Kulde. Sådan igen i Dag. Aftenen i Går var jo herlig, efter at en kraftig Eftermiddagstorden havde renset Luften. Solen gik pragtfuld ned, Ordrup Mose udviklede Damp til mange tusinde Hestekræfter, og over Dampene svævede en Måne, så gul og klar som på et Teaterbagtæppe. Jeg tænkte: i Morgen vi få en smuk Dag; og så tager du til Helsingør. Og nu styrter Regnen ned med samme Voldsomhed som de foregående Dage, og jeg er bleven hjemme i min Hule. Der må altså være noget i Ulave mellem Elementerne. 3 De gamle, så usvigelige Vejrtegn kan man i denne Tid ikke stole på, og nu afventer jeg√ derfor resigneret, at Elementarånderne får udraset. Jeg vil ikke så gerne troppe op i Mørdrup med Galocher og Paraply og et dertil svarende Fjæs.

Deres Artikel1 om Kidde har De åbenbart – og med Grund – haft megen Glæde af. Så isoleret jeg lever, har jeg dog fra flere Sider mærket Virkningen af den. Min Datter i Svendborg fik straks fat i "Helten", og min Svigersøn, som forleden var her i Byen i Anledning af Lægemødet, havde også lovet sig selv at lære Kidde at kende. Niels Jeppesen, der jo er Kidde-Ekspert, 4 og altså ikke let at tilfredsstille, udtaler sig i et Brev til mig med den største Anerkendelse om√ Deres Artikel. Den eneste, som De næppe har glædet med den, er Hegel. Men jeg kender ham for lidt til at vide, hvordan han reagerer for den Slags Stød. Jeg håber for hans egen Skyld, at han må have en Hud som en Skildpadde. For han vil i Tidens Løb sikkert blive godt gennembanket.

Jeg havde i Går Besøg af Fru Philipp, født Brandes. Jeg havde ikke set hende, siden hun var en ung Pige, og nu er hun Svigermor, velsagtens snart Bedstemor. Og hun så virkelig endnu ganske ungdommelig ud.

Lev nu vel, indtil vi ses igen.

[fortsat nedad i venstre margin side 4:]
Og hils Deres Frue hjerteligt fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan.
 
[1] Artikel: Formentlig en artikel (i Politiken?) skrevet i anl. af 60-året for HKs fødsel den 14.8. Artiklen blev som "Harald Kidde" optaget i Portrætstudier, 1930. Nathansen offentliggør heri et brev fra Kidde af 7.5.1916, som afslører hvordan Hegel springer fra sine løfter til Kidde. Nathansen skriver:

For sine Venner levede Kidde ikke forgæves, og de gav ham i levende Live den Opmuntring, de af et godt Hjerte kunde give hans Digtning og nøjsomme Tilværelse. Det er en Trøst for dem af den Gyldendalske Annonce [af 14.4.1928] at erfare, at han heller ikke har skrevet forgæves, idet hans Værk efter Døden [Kidde døde 23.11.1918] har skaffet ham nye Venner – og samtidig ydet Forlaget betryggende Sikkerhed for det Forskud, der saa gavmildt blev ham nægtet, mens han levede.

tilbage