Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Snekkersten. 25. november 1916

unge Hegels Harakiri

Snekkersten.
25.11.16.

Kære Ven!

Idag blot en Kvittering for Modtagelsen af Brevet med de interessante Meddelelser. Jeg forstår ikke den gyldendalske Dumhed. Jeg kender ikke unge Hegel; men der må være noget stædigt i hans Karakter, som forleder ham til at begå den Slags Harakiri. Nu har han allerede mistet ikke så få af Forlagets ædle Dele, og der er jo dog ikke så forfærdelig meget at miste af. – Men vi ses snart. Derfor ikke mere idag. – Tak fordi De skrev, og vær venlig hilset.

Deres hengv.
H. P.