Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Snekkersten. 3. maj 1914

lavsmæssige Interesser at varetage

Snekkersten.
3.5.14.

Kære Henri Nathansen!

Jeg er desværre bleven forhindret i at komme til Byen imorgen. Også idag skulde jeg have været derind til et Møde men har måttet sende Afbud.

Jeg gentager da skriftligt, at jeg fuldt ud slutter mig til Tanken, som De fremsatte dem: en ny Forfatterforening, der ikke er nogen Smørrebrødsforening men – som "Dramatisk Forbund" – udelukkende har lavsmæssige Interesser 2 at varetage. De, som er Jurist, må vel kunne lave de fornødne Love, så vi hurtigt kan få Sammenslutningen til at virke. Jeg er overbevist om, at den særlig nu vil kunne få Betydning på Grund af de usikre Forhold indenfor den hele Bogverden.

Tak for Besøget her, og til Lykke med Rosenlunden. Så ses vi altså dog i Sommer! De kommer til at bo smukt. Vi var forleden nede og se på Stedet.

Deres Frue og De selv hilses meget fra os alle.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.