Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Sanderup, Fyen. 17. juni 1913

mit Hjem på Landevejen

På Grøftekanten
Fyen
17.6.13

Kære Salomon Goldkalb1!

Tillad en almindelig omstrejfende literær Jørgen Hattemager at sende Dem en Genhilsen. Jeg fægter i Øjeblikket på Fyen, og her nåede Deres Kort mig. Jeg har for Tiden mit Hjem på Landevejen og lader mig made som en Fugleunge af Tilfældets Gaver. De fortæller mig, at De ifjor ved denne Tid var på Skagen og boede i "Fyrsteværelset", og De spørger mig, om "jeg kan stikke den". Kære Goldkalb! Da jeg nylig var på Skagen, lå jeg i selve Dronningens Seng, som endnu var varm efter hende, og nu spørger jeg Dem, om De med alle Deres Gulddynger kan opnå en så eventyrlig Lykke. – Films? Å jo, lad os være taknemlig for Filmen; den skaffer os af med så mange dårlige Forfattere, som nu går til Varieteen. Lad så også en og anden af 2 de gode (som Rung) falde for Fristelsen. Forresten tror jeg ikke, det hele Eventyr vil vare ret længe. Ordets Magt er uovervindelig. Ved den blev Verden til; ved den vil den forgå.

De er flittig og sidder i en ny Lejlighed indsvøbt i en Silkeslobrok med guldbaldyrede Tøfler på Fødderne og sølvbaldyret Kalot på Deres ibenholtsorte Hår, med et Ansigt som Elfenben og Øjne som sorte Diamanter – sådan omtrent forestiller jeg mig Dem siddende mellem Deres Manuskriptdynger. Jeg selv dovner på Ryggen i en Kløvermark og misunder Dem ikke. Men Paradiset lukkes for mig på Lørdag. Så må også jeg hjem og i Spændetrøjen.

Tag en Hilsen fra den fynske Sommer, fra min Kone (der påstår, at det var Dem, der ikke vilde hilse på hende), fra mig selv og fra "Gammelgården" i Sanderum pr. Odense, hvor vi i Øjeblikket har Husly.

En ærbødig Hilsen også til Fruen!

Deres hengivne
H. P.

 
[1] Salomon Goldkalb: person i J. L. Heiberg: Kong Salomon og Jørgen Hattemager. HP bruger udtrykket om Isak Salomon i Lykke-Per. tilbage