Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Freiburg. 4. maj 1912

om Indenfor Murene


4/5 1912.
Zasiusstrasse 24.
Freiburg i. B.

Kære Krøsus den Anden!

Jeg har ladet mig fortælle, at den Suppe, der koges på en Skank, bliver den bedste, og ikke den, hvortil der anvendes store blodige Muskelstykker, hvad man dog ellers på Forhånd vilde antage. Noget lignende gælder vistnok Teaterstykker, og jeg er derfor lidt i Forlegenhed, når jeg må tilstå, at jeg godt forstår, at "Indenfor Murene" har haft et så usædvanligt Sceneheld. De kunde nemlig tro, jeg dermed vilde sige, at Deres nye Skuespil er et Opkog 2 af Levninger og Affald fra de store blodige Ofringer i Literaturen, der har kostet Liv, og det mener jeg dog naturligvis aldeles ikke. Men unægtelig er det min Mening, at der ikke er√ gået mange Skålpund levende Menneskekød med ved denne Hekatombe, ikke af Deres eget og heller ikke (og navnlig ikke) af andres. De af Skikkelserne, som overhovedet har nogen Knokkelbygning, virker mangen Gang hel skeletagtige, og Skuespillet selv er lovlig magert opbygget, har for få Bløddele.

Dog, Suppen er klar og stærk, ja hidsende nu og da, og De har krydret den med Smag ved Tilsætninger 3 af forskellig Slags. Jeg goûterer især Optrinet med den lille Pige i Stykkets Begyndelse. Rigtigt spillet må det være af ypperlig Virkning – men Børn kan jo bare ikke spille Komedie, og derved ødelægges rimeligvis alt.

De må i det hele ikke tage Forargelse af min Køkkenlignelse. Det er Suppeduften fra Skuespillets 1ste Akt, der endnu står mig så livagtig i Næsen. Men også af de senere Akter har jeg modtaget Indtryk, som jeg vil bevare. Svagest synes mig 3die Akt, og det er Synd, fordi dens Slutning er eller kunde blive af en så overordenlig dramatisk Virkning. Allerbedst finder jeg Begyndelsen af 4de Akt; 4 den er fin og smuk, og var blot Deres Elskerpar ikke så luftigt og navnlig ikke så elskovsløst, kunde hele Akten have grebet også dem, der bare læser Deres Stykke og ikke får det at se. De fleste af Deres Aviskritikere hævede "Daniel Hertz" på dette Stykkes Bekostning. Det gør jeg ikke. Dette synes mig langt betydeligere i sit Anlæg; men i det andet mærkede man mere, at De havde ernæret det med Blod af Deres eget Blod og med√ Kød af Deres Medmennesker.

Men nu skal De være fri for at høre mere. Blot endnu min Tak, fordi De sendte mig Stykket, og en venlig Hilsen fra os begge.

Deres hengivne
H. Pontoppidan