Henrik Pontoppidan til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
Sendt fra Hillerød. April 1904
Anbefaling af Dangaards Ulige Vilkaar
Carl E. Dangaards ny Roman: "Ulige Vilkaar" har jeg læst med megen Interesse. Det er en Bog, der er noget mere end et Løfte, den betyder en virkelig Berigelse af vor Litteratur. Dens Forfatter hører vel ikke til dem, der bryder nye Baner, men den røber alligevel en ualmindelig frisk og frodig Iagttagelsesævne, og dens Skildringer af Livet paa Herregaarde, Godskontorer og lignende Steder bærer Præget af en Fortrolighed med Æmnet og en personlig Grebethed, der hæver dem opover det almindelige.
Forfatteren er absolut en Mand, der ikke er bleven Digter for at tilfredsstille et forfængeligt Lune, men hvem Opdagelsen af Livsvilkaarenes sørgelige Ulighed i Forbindelse med en dyb virkelysten Medfølelse har trykket Pennen i Haanden. Hertil kommer et rent og smukt Sprog og megen Ævne til kunstnerisk Komposition. Fortællingen er fortræffelig opbygget, Scenerne veksler paa underholdende Maade, snart muntert satiriske, snart rørende, paa sine Steder strejfende det sentimentale, andre Steder til Gengæld virkelig gribende.
Alt i alt synes Carl E. Dangaard mig en Skribent, af hvem man tør vente sig betydende Bidrag til den Fornyelse af vor folkelige Skønlitteratur, der saa haardt tiltrænges.
Hillerød i April 1904.
Henrik Pontoppidan.
