Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Lindved. 9. juli 1922
Tyske oversættelser
9.7.22. |
f.T. Lindved pr. Vejle. |
Kære Fru Mann!
Foranlediget af Deres venlige Kort af 30te Juni, for hvilket jeg meget takker Dem, sender jeg Dem medfølgende Forespørgsel og beder Dem overtage Forhandlingen med Redaktionen af "Volksrecht"1. De er jo selv interesseret i Sagen. Om også Inselverlag kan gøre Krav på en Andel af et eventuelt Honorar, veed jeg ikke; men i hvert Tilfælde forbeholder jeg mig Ret til at akceptere den Ordning, som måtte blive truffet, og jeg må også betinge mig en Hovedpart af Honoraret, fordi jeg næsten intet fik 2 for den sidste Udgave af Bogen (1500 Mark, altså 15 Kr). Værdien af mine samlede Honorarer fra Tyskland i de sidste År udgør ikke 200 Kr, og dog er både "Hans im Glück", "Det forjættede Land", og "Der Teufel am Herd" udkommen i nye Udgaver, foruden at "Hans Kvast & Melusine" er bleven trykt som Føljeton i flere af Tysklands største Blade. Om denne Fortælling oplyser mine Papirer, at der er tilsendt mig Honorar fra München2 (3000 Mark)√, derimod ikke fra nogen af de andre Aviser, der har benyttet den.
Jeg mener, at "Volksrecht" må kunne betale mindst 2500 Schweizerfrancs for "Hans im Glück", og 3 at jeg bør have 2/3 af Honoraret. Men De veed mere end jeg om sådanne Blades sædvanlige Føljeton-honorar, hvorfor jeg beder Dem handle efter bedste Skøn.
Af "Nattevagt" foreligger der en Oversættelse ved Fru Emmy Drachmann (Mündens Forlag, Dresden); men den er vist ikke god. Om også "Minder" er oversat, husker jeg ikke; men jeg skal lade Sagen undersøge. De spørger efter en ny Roman, og måske kommer der en sådan i Løbet af Året. Det afhænger ganske af mit Helbred, som i de senere År har voldt mig så mange Knuder. I Øjeblikket er det dog helt godt trods den kolde og våde Sommer.
Det gør mig ondt, at De ikke kommer her til Danmark denne Gang. De giver den lave Markkurs som Grund. Men Prisniveau'et stiger jo ustandselig i 4 Tyskland, mens det falder her (fra 1st Juli f.Eks. 30 p.C. på Jernbanebilletter) – så nu må der vel næsten trods Valutaforskellen kunne leves lige så billigt i Nyminde-Gab som i Rostock, og endnu har De, så vidt jeg veed, ikke skilt Dem af med "Lodshuset". Det vilde glæde både min Kone og mig at se Dem her i vort Sommerbo, der så at sige ligger på Vejen til Nyminde-Gab. Vi bliver her sikkert indtil September.
Modtag venlige Hilsner fra os begge. Vi forstår så godt, at De ofte må længes efter at komme lidt bort fra de trykkende TilstandeForhold i Deres Fædreland, hvor der synes at forberedes nye blodige Begivenheder3.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Kommer vi til Forståelse med "Volksrecht" må De endelig indprente Redaktionen [fortsat nedad i venstre margin:] at det bliver den sidste Udgave af Romanen, der benyttes.
