Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Overgade n. Vandet 15. 7. februar 1920
Bitterhed og Had
Overgade n. Vandet 15.
7.2.20.1
Kære Fru Mann!
Samtidig med Deres venlige Kort fra Hildesheim modtog jeg idag en Check2 fra "Neue Züricher Zeitung" lydende på 592,75 danske Kroner (det var 550 Schweizerfrancs beregnet efter "Kurs 92.70+Avis", som der stod på Kvitteringen). Denne fordredes tilbagesendt med min Underskrift, så De bliver nødt til at stole på min Opgivelsen. Deres Andel, 296,38 Kr., har jeg desværre√ ikke kunnet indsætte på Deres Konto i Landmandsbanken her, fordi De ikke havde opgivet mig dennes Nummer, og jeg heller ikke vidste, hvilken 2 Adresse, De har i Bankens Bøger. Jeg må derfor bede Dem modtag Pengene i indlagte Anvisning, som De jo blot behøver at sende til Deres Bank-Afdeling med Anmodning om at indsætte Beløbet.
Det anede mig, da jeg modtog Deres forrige Kort, at De ikke havde fået mit Julebrev, som blev sendt til Rostock; men det kunde jo være bleven forputtet og forglemt under Juletravlheden, tænkte jeg. Den omtalte "lille Skrivelse", som jeg gerne vilde have haft oversat, var et Brev til Dr. Paul Ernst, hvem jeg altfor længe har skyldt Tak for tilsendte Breve og Bøger. Lige i disse Dage kan jeg ikke godt få Tid til at skrive et nyt Brev til ham. De vilde derfor 3 gøre mig en meget stor Tjeneste, dersom De vilde tilskrive ham et Par Ord på et Kort og forklare ham, hvorfor han ikke engang hørte fra mig nu ved Årsskiftet. Hans Adresse er: Sonnenhofen, Post Königsdorf. O. Bayern. Såsnart jeg kommer ind i lidt roligere Forhold her, skal han få et andet Brev. Jeg sætter ham meget højt som Skribent, og det vilde være en Lykke for Tyskland ikke mindst i Øjeblikket, om det havde mere end én Paul Ernst.
Den nye Grænse mellem Tyskland og Danmark skal nu drages. Jeg håbede en Tid på, at et godt Naboforhold skulde kunne genoprettes. Men efter hvad der på det sidste er kommen for Dagen dernede af Bitterhed og Had, tror jeg ikke mere på den Mulighed.
Insel-Verlags Katalog, som De skriver om, ejer jeg ikke. Skulde det gå i Orden med Salget af Kærlighedshistorien til det hamburgske Blad, må min Andel gerne blive i Tyskland. Der er jo ingen Glæde ved at få den hertil i Øjeblikket.
Med min Kone går det langsomt, meget langsomt fremad. Hun er endnu ikke feberfri og har slet ingen Kræfter – Det var dejligt, om De kunde skaffe min Datter en Pels. Hun vil være Dem meget taknemlig derfor.
De venligste Hilsner!
Deres hengivne
H Pontoppidan.
