Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 29. december 1928
E.B. og jeg altfor forskellige nu
29.12.281 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære gode Ven!
Det bliver kun med et Par Linjer, jeg nåer at takke dig for den sidste Del af din Bog2 om Victoria Benedictson. For det skulde jo dog gerne ske, inden Året går ud, og jeg har i Anledning af Julen fået en Korrespondance, der går mig op om Ørene. Det er vel forøvrigt også unødvendigt at fortælle dig, at jeg har læst Slutningen af din Venindes Livstragedie med dyb Betagelse. Jeg lærte hende 2 jo netop at kende på det Tidspunkt, da hendes skæbnesvangre Bekendtskab med G.B.3 var bleven indledet; men jeg såe hende kun i Ny og Næ, traf dem aldrig sammen og anede derfor intet om den Kamp, hun stod i. Jeg fortryder nu, at jeg vistnok aldrig viste hende den Interesse som Forfatter eller den rent√ menneskelige Deltagelse, som hun i så høj Grad fortjente. Nu har din Bog – fyrretyve År efter hendes Død – vakt alle de Følelser hos mig, som jeg den Gang skulde have haft. – Da jeg forleden var på Fødselsdagsbesøg hos min 84 År gamle Ven Galschiøt 3 i Helsingør, der trods sin Alder har bevaret en næsten ungdommelig Åndslivlighed, traf jeg ham netop i Færd med at læse Bogen, som også han var meget optaget af, skønt han aldrig har kendt Ernst Ahlgren. Hvad vore danske Blade har sagt om den, veed jeg derimod ikke. "Politiken" har – af let forståelige Grunde – slet ikke omtalt den. Det er dog vist næppe E.B.4, der holder sin Hånd over Broderen. Forholdet mellem dem skal ikke have været så kærlighedsfuldt.
Du spørger mig, om E.B. ikke bor her i Nærheden; men det gør han ikke, og selv om han gjorde det, 4 vilde vi næppe omgåes. Vi er altfor forskellige nu. Han er vist noget nær den samme, han altid har været; men det er for i mine Øjne ingen stor Fortjeneste at være bleven 81 År og have oplevet, hvad han har oplevet, uden Skygge af Forandring i Væsen og Livsopfattelse.
Nu går vi ind i et nyt År, hvori det forhåbenlig skal lykkes os at mødes. Vil du hilse din Hustru, og modtag begge mine bedste Nytårsønsker.
Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan
