Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Overgaden neden Vandet. 11. marts 1923
for gammel og afsvækket
11.3.23. |
Overg. n. V. 15 |
Kære Ungdomsven!
I disse Dage må det vistnok være et År siden din Frue og du rejste gennem København på Vej til Wiesbaden. Vi kunde den Gang ikke gøre Eder Følgeskab, og nu er Forholdene i Tyskland så uhyggeligt forværret, at vi helt har opgivet den Baderejse. Navnlig i de besatte Områder, hvortil Wiesbaden jo hører, er der vistnok alt andet end behageligt for Udlændinge. Selve Rejsen derned, Toldundersøgelserne og Pasvisitationerne er nok også bleven langt besværligere end for et År siden. Vi bliver derfor hjemme igen i År. Ofte har vi tænkt på og talt 2 om, hvorledes Vinteren vel er gået for vore Venner i Råsunda. Nytårsaften skrev du mig et kært Brev til, og siden har der været Tavshed mellem os. Jeg har i de sidste Måneder ofte følt mig ulidelig træt, oghar afskyet mit Skrivebord, min Fyldepen og alle deres Gerninger. Jeg tumler med et Stof, der Gang efter Gang overvælder mig, så jeg undertiden frygter for, at jeg er bleven for gammel og afsvækket til gøre andet end Nipssager. Dagene går så hastigt og efterlader – synes jeg – et altfor ringe Resultat.
At min Hustru har været syg det meste af Vinteren, har heller ikke været fremmende for Arbejdet. Hun er just i disse Dage kommen op efter en langvarig og meget ondartet Influenza. Når hun 3 bliver rask nok dertil, tager hun ud til det Recreationshjem i Fredensborg (der næsten er bleven hende et andet Hjemsted) mens jeg bliver her i Byen, i hvert Fald indtil der kommer Sommer i Luften. Til "Bredhøj" vender vi ikke tilbage. Der var for barskt og ensomt. Af Planer har vi ellers ingen. Fremtiden svæver i det blå. Vi lader hver Dag have nok i sin Plage og bekymrer os ikke om den næste. Således kan vi heller ikke bestemme os for noget Sommeropholdsted, hvorfor Resultatet sandsynligvis bliver, at vi en skønne Dag pakker vore Kufferter og drager afsted på Lykke og Fromme.
Jeg håber at skulle høre, at du og Fruen har det godt, og at det er lykkedes dig at få Pennen i Gang påny. Du beder mig om at skaffe dig "Muld" og "Det 4 forjættede Land" som et Minder om vore Ungdomsdage, da vi sad i Motala og digtede, så Sveden sprak os af Panden. Det gør mig ondt, at jeg ikke har kunnet skaffe de to Bøger. De har i mange År ikke været til at få i Boghandelen, og Prisen hos Antikvarerne skal være svimlende høj. Den billige og dårligt trykte Folkeudgave af den hele Roman bryder du dig rimeligvis ikke om at få. Men "De Dødes Rige" skal jeg sende dig. Dog, den Bog blev desværre ikke, som jeg havde tænkt mig den. Bedst som jeg var kommet i Gang med Nedskrivningen, blev jeg kastet på Operationsbordet (i 1911); og det mærkes, at den er fuldført af en Reconvalescent.
Alt godt for din Hustru og dig selv! Og mange Hilsner fra os begge!
Din hengivne
H. Pontoppidan.
