Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Gl. Kongevej 141. 4. juli 1894

Familieforøgelse

p.t. Gl. Kongevej 141 - 2.
Onsdag. [4.7.18941]

Kære Ven!

Jeg har stadig opsat at skrive dig til og takke for Brev, fordi jeg har ventet på den Familieforøgelse, jeg skrev til dig om. Endnu venter jeg hver Dag, og med stigende Længsel og Utålmodighed. Jeg er dog endnu af det Håb, at denne Omstændighed ikke vil lægge os Hindringer i Vejen for et Møde. Såsnart Sagen er overstået, skal jeg lade høre fra mig.

Hilsner din hengv
HP.

 
[1] Skjerbæks datering, jf. Elses fødsel 7.7.1894. tilbage