Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 6. august 1931

Augustins Valgsprog "Trahimur"


6 Avg. 31.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Frk. Dina Lea!

Forinden jeg bryder op herfra for at tage til et Sanatorium, hvor jeg muligvis kan genvinde en Del af de tabte Kræfter, må jeg sende Dem en Tak, fordi De på en så smuk Måde erindrede min Fødselsdag og de 50 År, der er forløbne, siden jeg første Gang oplod min Røst som Kordreng i den højt hvælvede Kirke, som Literaturen den Gang var. Jeg drister mig ikke til at udtale mig indgående om Deres Bedømmelse1 af min ret kaotiske Virksomhed i disse 50 År. Hvad véd vi, når det kommer til Stykket, om os selv udover, hvad vi har tilstræbt med den enkelte Bog? Sammenhængen aner vi som Regel kun lidt om før bagefter, når Sandheden af Augustinus' Valgsprog, Trahimur, 2 "vi føres", går op for os. Dog tror jeg det rigtigt, når De antyder i Deres Dom over mig, at det mere er Personlighedens Udvikling end Digterevnens, der karakteriserer min Betydning. Men dette være nu rigtig set eller ej, så er jeg Dem taknemlig for Deres Artikel. Der er Kritikere (og det er de fleste), der gennemblader Bøgerne med Tommelfingren; andre læser dem med stadig Tanke på, hvad de skal skrive om dem; de færreste tilegner sig en Forfatters Bog med Sjælen. Til dem hører De. Derfor Tak!

Jeg sender Dem i Dag det Fotografi, jeg så længe har skyldt Dem. Det er det samme, De kender fra Vilh. Andersens Bog, er med andre Ord ikke fra igår, endsige fra idag. Men jeg er i de mellemliggende År kun bleven fotograferet eller "knibset", som det jo 3 hedder, af Amatører. Jeg er nu hvid som en Olding og som et Lammehoved.

Mine bedste Ønsker for Dem nu og altid

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bedømmelse: Dina Leas kronik stod i Bergens Tidende 22.7.1931. tilbage