Henrik Pontoppidan til Karl Larsen
Sendt fra Hillerød. 8. januar 1908
Opmærksomhed eller Tilrettevisning
Frederiksborg
8d Jan. 1908
Kære Professor Karl Larsen!
Mange Tak for det tilsendte Nummer1 af "Berlingske Tidende", der lå her til mig, da jeg forleden vendte hjem efter at have været på en Julerejse. Jeg formoder, at det nærmest er Deres Frue2, hvem jeg skylder denne – ja, jeg veed ikke ret, om jeg skal opfatte Tilsendelsen 2 som en Opmærksomhed eller en Tilrettevisning. Jeg husker, at√ jeg under en Samtale med Deres Frue stillede mig lidt tvivlende til min afdøde Ottendedelsfætters3 Redegørelse for sit Fund4 af de Ibsenske Papirer men blev kraftigt imødegået. Sagen synes mig endnu ikke ganske tilfredsstillende oplyst; men jeg tvivler naturligvis ikke for Alvor om, at min Navne er kommen til Papirerne på fuldkommen hæderlig Vis5. – Med en ærbødig Hilsen til Deres Frue og Ønsket om et godt Nytår
Deres hengv
H. Pontoppidan
[
1]
Nummer: Artikel i
Berlingske Tidendes aftenudgave 28.12.1907 handlede om Karl Larsens udgivelse af
Henrik Ibsens episke Brand efter Originalmanuskripterne, 1907.
tilbage[
2]
Frue: maleren Mathilde Schwartzkopf (1851-1932)
tilbage[
3]
Ottendedelsfætter: Andreas Reiersen Pontoppidan (1852-1901). Han og HP tilhørte to forskellige Pontoppidan-slægter og var således ikke blodsbeslægtede. Men da HPs faster Hanne i 1850 blev gift med den 33 år ældre enkemand Erik Peter Pontoppidan i Nykøbing F. blev hun stedmor til den fem år ældre apoteker P. i Nakskov, der siden blev far til Andreas Reiersen Pontoppidan.
tilbage[
4]
Fund: Andreas Reiersen Pontoppidan, der var samler, hævdede at han o. 1897 på loftet hos en kone i München, hvor Ibsen havde boet en tid, havde fundet en kuffert med Ibsen-manuskripter, bl. a. et udkast til en episk version af
Brand. Han viste sit fund til den norske forfatter Bernt Lie, og de blev enige om
ikke at tilbagegive manuskripterne til Ibsen, som de antog ville tilintetgøre dem. Reiersen Pontoppidan overdrog fundet til Det kongelige Bibliotek i København og udpegede testementarisk Karl Larsen til at besørge offentliggørelsen. (Kilde: artikel i
Politiken 11.1.1908).
tilbage[
5] Karl Larsen blev angrebet for med sin udgivelse af den episke
Brand at have krænket Ibsens ophavsret, således mente den norske forfatter Nils Kjær at der var tale om rent tyveri (
Politiken 16.1.1908 og 22.1.1908). Dette forhold blev brugt mod Karl Larsen på Forfatterforeningens generalforsamling 28.2.1908. Mange æstetiske forfattere med Helge Rode i spidsen var i forvejen utilfredse med ham som formand og forsøgte at vælte ham. I
Politikens referat dagen efter stod:
Hr. Rode oplæste ogsaa en Udtalelse af Henrik Pontoppidan, der ikke er Medlem af Foreningen, men som udtalte sin Forundring over, at Hr. Larsen ikke straks efter sit Uheld med Brand var traadt tilbage, da han dog umuligt derefter kunde vedblive at være Formand for en Forening, hvis første Opgave maa være at værne Forfatterretten.
Politiken oplyste at foruden Henrik Pontoppidan var også Georg Brandes og Edvard Brandes udtrådt af Forfatterforeningen.
tilbage