Henrik Pontoppidan til P.S. Krøyer
Sendt fra Hjørlunde. 16. august 1883
Almindelig Jubel
Hjørlunde
Torsdag [16.8.1883.]
Hr. Direktør!
Allerunderdanigst anmoder jeg Hr. Direktøren overbringe min hjærteligste Tak og Hilsen til samtlige mine Venner og Dusbrødre, Medlemmer af hint berømmelige Akademi, af hvilket jeg så uforskyldt har den Ære at være afgået Medlem. Akademiets Dus-Telegram ankom hertil ved mørke Midnatstide med ridende Stafet, der slog Reveille på Ruderne og skræmte den lille sovende By op i den forfærdeligste Bestyrtelse.
I de nærmeste Huse kom der strax Lys, Folk fór op af Sengene og råbte Brand, og det var en Guds Lykke, at ikke selve Sprøjten kørte frem, før jeg kunde komme op og berolige Befolkningen.
I bar Skjorte trak jeg da Proppen af min bedste Flaske og gjentog på Stedet både: "Du! du!["] – Almindelig Jubel og Fyrværkeriet. Det sidste blev, trods min Ensomhed, ganske vellykket; dog håber jeg, at Ingen udenfor Vinduet har været Vidne til min Begejstring.
Desværre var det for sent at sende Svartelegram, og når jeg endog har ventet med disse Linier til i Dag, er det i det Håb, at de vil træffe Skagen på Kunstnerparrets Bryllupsdag1 og bringe min Lykønskning til Dagen.
Endnu en Gang: min Tak til Alle, og – på Gjensyn!
Forbindtligst
Henrik Pontoppidan
