Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Frederiksborg. 10. august 1905
kommen langt bort fra hinanden
Frederiksborg.
10d Avg. 1905.
Kære Johanne!
Tak for dine og Moders Hilsner til min Fødselsdag. Det var jo længe, siden jeg hørte fra dig, og jeg veed jo også kun lidt om, hvad du tager dig for; men jeg håber, at din Tavshed derom kun betyder, at der intet er at fortælle. Vi er i Årenes Løb kommen langt bort fra hinanden, og Moder og du mener sagtens, at sådan er det rigtigst. Jeg skal da ikke forsøge at indvirke på dig. Du er jo også nu gammel nok til at handle på eget Ansvar.
2 Fra Hans havde jeg ganske rigtig også Fødselsdagsbrev. Jeg fik det Indtryk, at han nu havde overstået det værste, men at Hjemlængslen havde haft et forsvarligt Tag i ham. Og der er ingen Tilstand frygteligere end den, der skyldes Hjemve, – det kender jeg af Erfaring. Når han først kommer så vidt med det engelske, at han kan begynde at tale med Folk, vil han nok blive glad ved at være kommen ud. Og det er han vist i Grunden allerede.1
Jeg har jo selv været på en længere Rejse denne Sommer; men derom har jeg, såvidt jeg husker, allerede fortalt. Hils nu Moder og tag selv en kærlig Hilsen fra
din
Fader.
