Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Dalarø pr. Stockholm. 13. maj 1891
en udbrudt Tugthusfange
Onsdag [13.5.18911] |
Dalarø pr. Stockholm Sverige. |
Kære Johanne!
Jeg boer herude på en lille Ø langt ude i Havet – så langt, langt borte fra dig og Moer og Hans og Ann2a. Og herude får jeg i Dag Brev fra Moer og fra dig. Og Moer skriver, at du endnu ikke er helt rask, ja at det endog er dit Øre, som nu er dårligt. Det er ikke godt at høre om Sygdom hos dem, man holder af, når man er så langt borte; og mange Gange i den sidste Tid har jeg ønsket, at jeg var hjemme hos jer igen. Jeg længes nu meget efter at høre fra jer igen. Bare du snart kunde blive helt rask. Men til Åskilde kommer I nu vel ikke til Pinsen3; for stor Forsigtighed må der til, for at Øret 2 kan blive fuldkommen raskt igen; og netop denne Forårstid er så farlig for den Slags Sygdomme.
Tak for dit Brev og sig også Moder Tak for hendes. Hils hende og Hans og Anna fra mig; jeg skal nok snart skrive igen.
Jeg har det godt; men det kommer nu an på, hvorlænge jeg kan holde ud at bo her, hvor jeg ikke har et eneste Menneske at tale med. Her bor bare Fiskere, og de kan ikke godt forstå, hvad jeg siger. Men her er meget smukt med Klipper og Skov over hele Øen og Havet rundt omkring. Og rundt om i Havet ligger mange andre Klippeøer, nogle med Skov på, andre uden. Der er i det hele flere hundrede sådanne Øer, og Dampskibene sejler hver Dag ind imellem dem. Endnu er Skoven ikke sprunget ud 3 her; men nu varer det vist ikke længe, før alt er grønt. Vanskeligst er det at få noget godt at spise her, navnlig er Brødet meget dårligt. Brødene er ganske√ flade og runde med et Hul midt i og ligner små Vognhjul. Jeg troer, de er bagte af Bygmel. Hvedebrød får jeg dog også en Gang imellem. Men Folk kan slet ikke begribe, hvorfor jeg boer her; og de vil slet ikke tro på, at jeg er her for i Ro at kunne arbejde. De troer vist, at jeg er en udbrudt Tugthusfange eller sådan noget. De forlanger i hvert Fald, at jeg skal betale for min Mad strax, når jeg har spist den; for de er vist bange for, at jeg skal rejse væk uden at betale. Men det er nu fordi de ikke rigtig kan forstå, hvad jeg siger.
Nu mange Hilsner til jer alle. Gid I snart må få det godt.
fra
Fa'er.
