Henrik Pontoppidan til Christian Jessen
Sendt fra Randers Præstegård. 23. september 1872 (udateret Mandag)
det er en rigtig morsom Forening
Randers Præstegård, Mandag. [23.9.18721]
Kjære Christian!
Tak for dit Brev, det var jo godt, at jeg kunde høre lidt fra dig; jeg maa dog ogsaa ønske dig til Lykke med dit nye År2; jeg tænkte paa at skrive dig til; men jeg opdagede det først Dagen før, så du kunde alligevel ikke have faaet det tidsnok. – Her have vi det saa som saa; Bernhard3 er jo ikke den morsomste Kammerat at have; men det slæber dog af; heldig er det, at den studerende Klasse4 er med, ellers var det skam galt og kjedeligt; Vi talte om en Forening da du var her; nu er den i Stand, og vi have allerede haft 4 Sammenkomster; den bestaaer af: 2 Bolle Bruhn, Elmenhoff, Jacobsen, Olsen, Rohde og mig; det er en rigtig morsom Forening, vi den hedder forresten: Valhal.
Jeg blev just kaldt ned til Chokolade; det nemlig Hans Peters Fødselsdag5; jeg har i den Anledning sparet en skrækkelig Mængde Penge sammen, da jeg dog en Gang ville give ham en rigtig god Foræring, og da jeg skulde se hvor mange Penge jeg have faaet samlet, fandt jeg, at det var tilstrækkelig til at kjøbe en rigtig godt Tørv; det skulde jeg mene var pènt gjort af mig. Dernede var blan??t andre Emma Møller, som bad hilse. Min ældste Broder Erik (jeg vèd ikke, om du vèd noget om ham) har denne Sommer været ude med Pantsereskadren, han var Skibslæge paa et af [de] Skibe "Gorm["] og som saadan ligestillet med Officererne, snarere lidt over, saa det har været en morsom Tur for ham. Paa Lørdag eller lidt senere rejser 3 han til Vest-Indien og bliver borte de 6 Vintermaaneder; han er næ nemlig bleven udnævnt til Skibslæge paa Korvetten "Dagmar", som er vor største Korvet, næsten en Fregat; det bliver forhaabentlig en rigtig morsom Tur. - Jeg kan ikke godt sende Dig de Sange, du bad om; Bolle Bruhn har nemlig min Sangbog at skrive Sange op af til Foreningen; men saasnart jeg faar den tilbage skal jeg sende Dig dem. - Jeg vèd ikke om du vèd, at P T Petersens Stedso??n er død. Ellers vèd jeg Intet Nyt - - Flammen din ser jeg aldrig noget til; men Flammen min saae jeg i Sommer; hun boer ej i Danmark nej;
Jeg saae i Øster, jeg saa i Vester
Jeg saae i Sønder jeg saa i Nord.
Jeg saae saa mange smukke Piger danse;
Men aldrig saa jeg hend', jeg saa i Fjor.
Kan jeg ej nu til min Kjærest komme,
Ej ved at ride, ej heller gaa,
Da vil jeg vente til det bliver Sommer,
Saa sejler jeg over Bølgen blaa.
------
Du skrev i dit Brev, at det ikke var Meningen, at vore Brevskrivning helt skulde gaa i staa; lad os da hver for sig arbejde hen til, at vi jævnlig høre fra hverandre. - Hils saa da hjemme hos Dig; især din lille Søster Lydia, den eneste jeg saadan personlig kjender; jeg skal hilse Dig her hjemme fra, dog især fra Margrethe og
din hengv. Ven
H Pontoppidan
Jeg fik just nu at vide om Elsb. Petersen, at hun ligger dødelig syg i Ebeltoft. - Den Plejesøn, der døde har været i Kina med Torm6
[lodret i sidens venstre kant:] Lad mig faa at vide, hvornår Posterne gaar fra Silkeborg til Grønbek.