Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 8. juni 1931
antiroyalist
| 8d Juni 31.1 | Charlottenlund |
Kære Niels Jeppesen!
Denne Gang blot fire Linjer for at takke Dem for Deres Pinsehilsen2. Jeg er så ulidelig træt efter Massage og anden langvarig Behandling; og disse halvt ulæselige Blyantsbreve må sikkert også være til Plage for mine Korrespondenter.
Det fyldte mig med Beundring, at Deres Datter kunde indstille sig til Eksamen så hurtigt efter sin alvorlige Operation og endda med et så godt Resultat. Det var virkelig en stolt Præstation. Der må være Krummer i den unge Dame. Jeg sender på Forhånd min Lykønskning til den hvide Hue og det akademiske Borgerskab, som jeg aldrig selv opnåede.
2 Deres Forlæggers fortsatte Vrangvillighed vakte derimod min oprigtige Beklagelse. Så vidt jeg har forstået, er det endda ikke helt sikkert endnu, at han genoptrykker Deres Dobbeltroman. Var det ikke værd at forsøge sig et√ andet Sted? Jeg er efterhånden bleven ret fremmed for vore Forlæggerforhold; men er ikke "Nyt nordisk Forlag" ganske solidt og literaturinteresseret?
Jeg husker ikke, om jeg har takket Dem for Deresde sidst tilsendte af Deres√ Aviskroniker som jeg altid imødeser med Glæde. Vor fælles Bekendt i Vejle er nu rykket Dem nærmere på Livet med sin Pen, som han har overflyttet til "Århus Stiftstidende", efter at hans lokale Blad – højst ubilligt – satte ham på Porten. I Modsætning til ham er Søiberg, af hvem jeg i Går havde Besøg, noget af en Lykkens Pamfilius. Han rejser i overmorgen til Grønland som Statens Gæst sammen med en Del Rigsdagsmænd, 3 og forleden var han og hans Kone indbudt til Kongens Taffel (på Skagen). Det sidste misunder jeg ham ikke; det første derimod – jeg bovlamme Kræ, der ikke har Udsigt til at komme ud af mine Stuer de første Måneder.
Lev nu stadig vel med Hustru og Børn. Trods al literær Modgang er også De en af dem, som Lykkens Fe har smilet til og tilkastet Fingerkys. Græm Dem derfor ikke!3
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
