Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 20. september 1930
Personen får et Grundskud
20.9.30. |
Holmegaardsvej 2. |
Kære Niels Jeppesen!
Da jeg nu omsider er nået så vidt, at jeg egenhændig kan besørge min Korrespondance, vil jeg ikke opsætte at takke for Deres Breve1 og de deri indlagte Tryksager. De gør sikkert en god Gerning med disse Kroniker, forstandige og selvstændige som de altid er. Den sidste om Nyrationalismen har især interesseret mig. De giver i kort Form√ en god Orientering i et vidt omspændende Spørgsmål.
Jeg kan altså igen (om end med Vanskelighed) fatte om en Pen; men mange Linjer overkommer jeg foreløbig ikke at få 2 nedkradset, så jeg bliver måske nødt til at falde tilbage til Diktat. Jeg begynder i det hele at tvivle om, at jeg nogensinde kommer rigtig til Hægterne igen. Da min ældste Broder var i samme Alder, som jeg er nu, fik han et ganske lignende Anfald, og han rettede sig aldrig. Efter et Par Års Hensygnen døde han2. For det er åbenbart ikke alene Arme og Ben, der lammes. Hele Personen får et Grundskud. Følelsen af, at det lakker mod Enden, er mig dog ikke ukjær. En Tilværelse, der går på Pumperne, har jeg altid frygtet. Jeg, der en Gang var så god en Fodgænger, og endnu til den Dag, jeg blev syg, kunde gå timevis uden at trættes, har en naturlig Skræk for, at Rullestolen skal blive min sidste Tilflugt.
Nu nok om mig selv. Jeg vilde gerne have 3 skrevet lidt om vor fælles Ven3 i Vejle og hans sidste Bog. Jeg véd jo√, at De har skrevet om den. Men jeg overkommer ikke mere i Dag. Vi ses vel forøvrigt også snart? De plejer jo at komme herover i Efterårsferien, og så kigger De måske ud til mig.
Hilsner til Fruen og Børnene
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
