Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 9. august 1928
Konflikt med Gyldendal
9.8.28 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Niels Jeppesen!
Trods Deres rare Brev1, Deres hjertelige Fødselsdagslykønskninger (og samtidige morderiske Anslag mod mit Liv), Deres gode Efterretninger om Hustrus og Børns Befindenhed, om Deres Kartofler og Kål, og trods mine egne fornøjelige Erindringer fra det røde Hus ved Viborg Nørresø – jeg kom heller ikke i År til Jylland for at hilse på jyske Venner! Som De altså veed, er jeg flyttet fra Overgaden, og denne Flytning har foreløbig udpumpet mig både for Energi og for Penge. Men 2 nu bor jeg også rart, lige ved Ordrup Station, og har min daglige Gang i Dyrehaven. Jeg håber, De snart kan komme herover og se til mig; vi har så meget at tale om, f.Eks. Deres (forståelige) Brud med Gyldendal, der snart er moden til Slagtning, og til hvem Knivene også i Stilhed hvæsses rundt omkring, så vidt jeg kan mærke. Henri Nathansen, hvem jeg i Går – efter mange Års Adskillelse – igen havde Besøg af, fortalte mig, at han en af de nærmeste Dage (i Anledning af Kiddes Fødselsdag) i Politikens Kronik offenliggjorde en Artikel, hvori der var et kraftigt Angreb på D'Herrer i Klareboderne. Jeg selv har også for nylig haft en Konflikt med dem af ret 3 alvorlig Art, og jeg tror ikke, at det i Længden holder heller med mig.
Med "Mordattentatet", som jeg før nævnede, mente jeg naturligvis Cigaretterne, som De sikkert i allerbedste Mening sendte mig. De så' jo meget mystiske ud; jeg antog dem i første Øjeblik for Fyrværkeri. En af dem var nemlig bristet under Transporten, og den sorte Tobak, der væltede ud, lignede Krudt; så det var med store Betænkeligheder, jeg første Gang tændte en, og Nathansen, hvem jeg i Går bød en, var også bange for at springe [i] Luften. Det gør man nu ikke; men det sortner unægtelig for Øjnene af mig, inden jeg får røget en til Ende, så stærke er de2.
Jeg forstår Deres Harme over, at De endnu ikke trods Byskovs bestemte Tilsagn 4 er bleven Lektor. Nu får vi se, om dog ikke Udnævnelsen kommer til dette Efterår. Jeg troede egenlig, at Byskov3 var en Mand, man kunde stole på. Men bliv nu ikke alt for bitter, hvad der så end sker. De kommer nok til Deres Ret en Gang, både på det ene og det andet Felt.
Ja, så blot en hjertelig Tak for al Venlighed, kære Jeppesen, og hils Hustru og Børn fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
