Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Svendborg. 22. december 1927
Skjoldborg slår Pudler eller "alle ni"
| 22.12.27. | Svendborg. |
Kære Niels Jeppesen!
Jeg veed ikke, om De er hjemme i Julen; men en Julehilsen må jeg alligevel sende Dem med Tak for alt, hvad De i dette Efterår har sendt mig af Lektyre, frem for alt Deres "Sange og Salmer". Når De næste Gang udgiver en Samling Digte, mon De så ikke vil bytte Ordene i Titlen om og kalde den for "Salmer og Sange"? Jeg har en Fornemmelse af, at Orgeltonen er ved at bryde igennem hos Dem, og 2 at det√ bliver som Salmedigter, De lægger en Oktav til vor Lyriks nuværende Register. Den, der lever, vil få det at høre. Deres Ven i Vejle, H.P.E. Hansen, sendte mig for nogen Tid siden en Afhandling1, han havde skrevet om Dem, et Forsøg på en Karakteristik, hvori der – såvidst jeg forstod den – var Fornemmelser i samme Retning.
Hvordan mon De og Deres Familje har det, og mon det er rigtigt, at det stadig trækker ud med Lektorudnævnelsen, som dog blev lovet Dem af selve Undervisningsministeren for mere end to Måneder siden. Skulde 3 De virkelig blive narret også denne Gang, har De god Grund til at blive utålmodig og bede Fanden tage alle Ministre2. Jeg veed ikke, om De også har været Ansøger til det Anckerske Rejselegat. Jeg ser i Dag i Avisen, at Skjoldborg har fået det denne Gang, og jeg er meget forbavset. Jeg troede, han havde haft det for længe siden. Men han må vel ikke have søgt det tidligere. Ellers var han umulig at forbigå. I hans sidst udkomne Bog findes der en lille Fortælling "Den løjen Satan", der er et Mesterstykke. Han er en mærkelig Mand, som altid har mindet mig om halvfulde Keglespillere, der enten slår 4 Pudler3 eller "alle ni".
Jeg lever i disse Dage i stor Bekymring for min Kone, hvis mærkeligt sejge og tapre Vilje til Livet nu synes i Færd med at brydes. Gid De selv og Deres Kære må være raske og kunne holde en glad Jul. Her hos os bliver den trist.
De hjerteligste Hilsner.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
