Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Snekkersten. 9. juli 1917
Stemningen nem at tæmme
Snekkersten
9.7.17.
Kære Hr. Jeppesen!
Jeg har hver Dag kigget i Avisen efter Deres Udnævnelse1. Enten har jeg overset den, eller den er endnu ikke officiel; – men da De jo ikke selv var i Tvivl om Resultatet af Deres Københavnsrejse (og De plejer ikke at være Optimist!), så vil jeg nu ikke vente længer med at lykønske Dem til Embedsværdigheden, dog mest til Levebrødet, som det sandelig i denne Tid er godt at have betrygget. Men uden Kamp og Genvordigheder har De altså ikke nået Målet. 2 Det undrer mig forresten ikke. Jeg kender Provinsforhold af gammel og ny Erfaring. I en sådan lille Muserede røres Stemningen let op til Storm; men den er heller ikke svær at tæmme, og derfor var jeg også temmelig tryg med Hensyn til Udfaldet.
For mig selv er det sidste År forløbet roligt, uden større Begivenheder "indenfor Murene". Udenfor har der jo til Gengæld været Sturm und Drang på alle Kanter. Jeg har under denne store Jordrystelse afsluttet min Roman og tillige foranstaltet en ny, sammentrængt Udgave af den, som just i disse Dage er bleven færdig trykt2. Den 3 kommer dog ikke ud før til Efteråret. Jeg vilde nu gerne for en Tid bo København lidt nærmere; men det bliver næppe muligt at få en Bolig til overkommelig Pris, så Sandsynligheden taler for, at jeg bliver, hvor jeg er.
Kidde har jeg ikke set i umindelige Tider. Jeg veed ikke en Gang, om han er her i Landet, eller han endnu sidder skjult i Smålands Skove. Tak for Deres Hilsen derfra sidste Sommer. Jeg kender godt Egnen og har selv været fortryllet af den. Gid De nu vilde benytte Sommerferien til at fuldende "Den gode Hyrde"3. Jeg kender jo kun selve Titlen; men 4 alene den er et Fund, og jeg tvivler ikke om, at Bogens Indhold nok skal svare til de Forventninger, Titlen vækker.
Modtag nu De og Deres Hustru en venlig Genhilsen herfra med Ønsket om en god Ferie i Fred og Glæde ovenpå den slemme Vinters Trængsler.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
