Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Snekkersten. 22. marts 1914

kunne skabe under Højtryk

Snekkersten.
22.3.14.

Kære Hr. Niels Jeppesen!

Jeg var ked af, at jeg ikke kunde komme ind til Deres Foredrag i Studentersamfundet1. De skal have Tak, dersom De vil sende mig det. Jeg vil meget gerne læse det.

At De ikke har kunnet få det optaget i noget Tidsskrift, lyder for mig som en Fabel.

"Hans og Thomas" har ikke grebet mig som Deres første store Bøger. Den ejer ikke disses Lidenskab. Men der 2 er alligevel ikke så lidt Styrke i BogenFølelsen, og også – trods mange Smagløsheder – en ikke ringe Finhed i Udførelsen. Det glæder mig at høre, at De igen har givet Dem i Kast med en stor Opgave, og jeg håber, det skal lykkes Dem at få Tid og Fred og Kræfter til igen at kunne skabe under Højtryk.

Så sender De mig altså Talen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] NJ skrev 19.3.1914: "[…] takker for Brev […] af alle indbudte mødte kun een Digter – Knud Hjortø fra Roskilde – og ikke en eneste Præst – Vilh. Rasmussen og Nic. Blædel opponerede – Aviser og Tidsskrifter vil ikke offentliggøre Foredraget […]." tilbage