Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 19. marts 1904

rejs mens Tid er

Hillerød.
Lørdag Aften. Klk 9. [19.3.19041]

Kære Hirschsprung!

Hvorledes skal jeg få Dem det sagt?

Da jeg for en Time siden kom hjem fra Kbhvn, fandt jeg Else dødssyg. Ved Middagstid var Temperaturen pludselig gået op, og hun ligger nu sløvt hen med en flyvende Feber. Doktoren var her nu√ og veed ingen Forklaring på hendes Tilstand. Barnet har ingen Kræfter, og man kan frygte det værste.

Jeg sender disse Linjer i Hast og telegraferer imorgen for at være sikker på, at De har modtaget dem. 2 Men hvorledes vil De tage denne fornyede Opskydelse? Kære Ven, De må ikke vredes. Jeg kunde ikke i Går ane, at Barnets Tilstand kunde således forandres, og skønt jo Doktoren hele Tiden har været betænkelig ved at lade mig rejse, har heller ikke han forudset en sådan Katastrofe. Nu er Udsigten til at komme bort for mit Vedkommende lukket foreløbig, og jeg priser mig lykkelig over, at vi ikke kom afsted igår. Jeg beder Dem nu blot om, at De vil rejse, mens Tid er. I Tankerne vil jeg være Deres Rejsekammerat, og De må love mig, at De ikke vil tænke på mig. Nu har jeg gjort Dem Bryderi og Fortrædelighed nok. Men, ærlig talt, iaften tænker jeg jo mest på mit Barn. Derfor 3 blot disse hastige Linjer.

Deres hengivne
H. P.

 
[1] Skjerbæks datering. tilbage