Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Nordby, Fanø. 3. august 1899
pille ved Verdensmaskineriet
| Torsdag 3d Avg 99. | Nordby. |
Kære Hr. Hirschsprung!
Til min allerstørste Forskrækkelse modtager jeg i dette Øjeblik en Meddelelse til mig om, at der henligger et Pengebeløb til mig på Telegrafstationen. "Sandelig", (siger jeg med Præsten Sang i "Over Evne") "Dette var ikke Meningen!" Men Fejlen er rimeligvis min√; mit Telegram har været utydeligt affattet. Det havde været tidsnok for mig at få Pengene pr. Post, og det gør mig meget 2 ondt, at jeg har sat Dem i en
Ekstraudgift. Jeg betænkte mig endog længe, før jeg telegraferede; men De havde selv ladet mig vide, at jeg kunde hæve hos Dem, – og det trøster mig nu lidt. Sagen er den, at vi er bleven nødt til at beslutte vor Afrejse noget hovedkulds på Grund af Sygdom. Konen her i Huset har længe skrantet, og det viser sig nu at være gastrisk Feber, og at Smitstoffet (efter Lægens Mening) stammer fra Drikkevandet. Vor Pige har også længe været mavesyg, og nu i de sidste Dage harer Else begyndt; Lægen tilrådede idag stor Forsigtighed. – Nå, vi havde jo dog tænkt at bryde op herfra; 3 men på Grund af den vedholdende Varme havde vi dog under andre Omstændigheder udstrakt udsat Hjemrejsen lidt endnu. Min Kone og Børnene tager hjem; om jeg selv følger med, veed jeg ikke endnu. Jeg er Dem meget forbunden for Deres venlige Indbydelse til "Skrænten", men egentlig blev jeg helst herovre ved Vesterhavet, hvis Luft bekommer mig godt, idet den næsten ganske fritager mig for Hovedpine. Men det er i denne Ferietid næsten umuligt at finde en Seng at ligge i herovre; allevegne er der besat. Og jeg skulde jo endda helst have lidt Arbejdsro!
Undskyld nu, at jeg således faldt med Døren ind i Huset til Dem pr. Telegraf. Det var altså Drikkevandets Skyld! Var der ikke kommen Sygdom, var jeg rimeligvis bleven her også efter 4 at min Kone og Børnene var rejst; og i Tillid hertil havde jeg slået mig til Ro med de Penge, jeg havde, idet vi nylig havde betalt vor Månedsregning her.
Hele Pensionatet bryder nu op. I Morgen Formiddag Klk 11 befinder vi os atter på det evropæiske Fastland. (Posten kommer her Klk 9, så jeg havde regnet ud, at en Postforsendelse, afsendt i Løbet af idag, netop kunde nå mig.) – Jeg medsender en foreløbig Kvittering for Modtagelsen af Pengene. Men hvorfor har jeg mon fået to samtidige og enslydende√ Telegrammeddelelser om deres Ankomst? Kan De ikke nok tænke Dem min Forskrækkelse, da jeg på een Gang modtager to Telegrammer! Jeg har en Fornemmelse af, at dette Brev endnu er præget af min Benauelse. Der påkom mig ved Synet af de to Telegrammer en Skræk, som var jeg uforvarende kommen til at pille ved Verdensmaskineriet. – Mange Hilsner fra os alle
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
