Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Bakkegårdsallé 6. 2. juni 1898 (omtrentlig datering)

Blicher beskæftiger mig


Torsdag [Skjerbæk daterer brevet til mellem 11.5. og 9.6.1898.]
Bakkegårdsallé 6.

Kære Hr. Hirschsprung!

Så er jeg da atter her i Kongens og Prins Christians København1. Tak for de modtagne 200 Kr. Når jeg ikke har kvitteret for dem før, er det jo en Fejl af mig, – men for Resten modtog jeg dem først√ efter vor Tilbagekomst til Dresden2, hvor de havde ligget fra den Dag, jeg rejste. Når jeg nu kommer ind til Dem, kan jeg jo give Dem en ordentlig Kvittering både for dette Beløb og for det, min Kone hævede hos Dem.

Med Blicher har jeg allerede en Stund 2 beskæftiget mig, og jeg havde straks i Går Aftes en Samtale med en Blicher-Kyndig angående E Bindstouw. Men derom også, når vi sees.

Min Kone sender Hilsen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] hjemvendt fra Dresden. tilbage
[2] fra Hirzfeld? tilbage