Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Gl. Kongevej 141. 18. marts 1896

en lille Søn

Gl. Kongevej 141. –
[onsdag] 18/3 96.

Kære Hr. Hirschsprung!

Ja, desværre; jeg måtte igen lægge mig i Søndags og har ligget siden. Dog kommer jeg nok snart igen på Benene; jeg er da nu allerede meget bedre. Det viste sig iøvrigt at være en Halsbetændelse, jeg led af; jeg var stået for tidlig op fra min forrige Forkølelse. Uheldigt er det, at også min Kone er syg nu, eller rettere: min Halsbetændelse står i en vis Forbindelse med hendes Sygdom. I Lørdags 2 (netop som jeg sad på Jernbanehotellet og skrev til Dem) fik min Kone en lille Søn; og det var i Anledning af al den Opstand, al dette naturligt vakte her, at jeg – skønt jeg havde Feber om Natten – var stået op og gået ud.

Venlig Hilsen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Såsnart jeg bliver helt rask, skal De høre fra mig.