Henrik Pontoppidan til F. Hendriksen
Sendt fra Hjørlunde. 19. februar 1884
melankolske Betragtnings-Timer
Hjørlunde By.
Tirsdag. [19.2.18841]
Kjære Hendriksen!
Jeg er et ulykkeligt Menneske. Jeg sender Dem her et Bidrag under mit eget Navn, men som er holdt (ser jeg nu) i Rusticus-Tonen. Og den Rusticus-Tone, jeg lovede at lade medfølge mit eget Bidrag, er (ser jeg nu) i den Grad et ubetydeligt Stykke, at jeg virkelig generer mig ved at sende det. I Håb om, at det endnu ikke er for sent, skal jeg se at lave et andet, som De kan have i Løbet af Morgendagen.
Alt dette er nu rigtignok en slet Måde at belønne Dem Deres hundrede Kroner på, som jeg i Går modtog med stor Overraskelse og Tak. Jeg havde ganske vist skrevet noget til Borchsenius om noget Honorar, jeg mente at have til Gode, men det var ingenlunde hos Dem. Jeg skal dog se ved Lejlighed med en Kraftanstrengelse at ryste nogle af "Ude og Hj"’s glødende Kul fra mit√ skyldbetyngede Hoved og – om blot for én Gang – forbavse Dem ved at holde fuldt ud, hvad jeg lover. Gid 2 det ske snart!!2 Men når man – som jeg i denne Tid – må stjæle sig sine Stunder til mellem Barneskrål, Barselvisitter (10 om Dagen) og sine egne melankolske Betragtnings-Timer, da bør man være overbærende.
Med venlige Hilsner
Deres
Henrik Pontoppidan
Rusticus-Artikel – hvor lille den end bliver – skal komme Onsdag Efter. eller Aften 6½. Dersom jeg var sikker på, at hverken De eller Borchsenius vilde skjænde på mig, kom jeg selv med; men det tør jeg ikke.
Dersom De endelig ikke vil have min egen Artikel som den er, men nok når enkelte Ting bliver forandrede, da står det Dem naturligvis frit for; men så må den gå under Rusticus, og det i Morgen ankommende uden Navn og Mærke.
