Henrik Pontoppidan til Frederik V. Hegel
Sendt fra Østby. 11. maj 1886
vi skal forlade Østby
| [påtegnet:] Besvaret 21/5 86 | [påtegnet:] 273 Østby pr. Skibby 11 Maj 1886 |
Kjære Hr. Justitsråd Hegel!
Hjærtelig Tak for Deres venlige Brev og de dermed følgende 100 Kr, for hvilke jeg herved kvitterer.
Naturligvis retter jeg mig fuldkommen og gjerne efter Justitsrådens Ønske og Råd med Hensyn til Udgivelsen af "Mimoser", idet jeg da er sikker på, at det vil være bedst således. Jeg fortsætter ikke desto mindre nu Gjennemarbejdelsen, så at jeg om en Ugestid kan overbringe Dem det fuldstændige Manuskript, der måske nok vil blive lidt større end fra Begyndelsen påregnet, men dog næppe vil overstige 15 Ark.
Med Hensyn til det Bind Småfortællinger, Justitsråden har liggende af mig, vilde jeg gjerne, at Udgivelsen endnu blev opsat i nogen Tid, idet jeg går ud fra, at jo ældre de bliver, des lettere 2 vil de en Gang blive at afsætte, da de vist alle har været trykt før. Tillige har jeg Udkastet til en ny Række, som i Øjeblikket sikkert vil have mere Interesse, og som jeg derfor hellere vilde have ud forinden, ifald det kan ske. Hvis jeg får dem færdige til Avgust, var det måske bedst at udgive dem til Efteråret og lade "Mimoser" vente. Men derom kan jeg jo altid høre Hr. Justitsrådens Mening, når Tiden kommer. –
Til Pintse forestår der os her en stor Begivenhed, idet vi skal forlade Østby. Egentlig skulde vi have brudt op til 1ste Maj, til hvilken Tid Kontrakten var udløben, men på Grund af vor lille Piges Sygdom måtte vi atter tinge os ind for et Par Måneder. Det vil blive tungt for mig at forlade denne By, af hvis Beboere og Omgivelser jeg literært har levet i hele min Skribenttid. Sandsynligvis flytter vi op til Esrom eller rettere Havreholm, som Justitsråden måske kjender gjennem en Papirsfabrik, som findes dér, og hvor der tillige√ findes en – forøvrigt alt for stor – Hovedbygning, der længe har stået tom, og som jeg halvt om halvt har lejet. Skulde vi virkelig komme derop, er det ikke så overvættes langt fra "Skovgård"1, så vi måske dog en Gang kan opnå 2 at se Justitsråden og Deres Familje hos os.
Idet jeg beder Dem at bringe denne mine venligste Hilsner, er jeg
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
