Henrik Pontoppidan til Frederik V. Hegel
Sendt fra Hjørlunde By. 9. maj 1884

ikke på nogen Betingelse hos Schou

[påtegnet:] Besv. 12/5 1884

[påtegnet:] 253
Hjørlunde By.
pr. Slangerup.
Fredag. Eftm.
9de Maj 84.

Kjære Hr. Justitsråd Hegel!

Skjønt jeg aldrig forhen direkte har berørt for Dem i dets Detailer det Forhold, hvori jeg endnu står til Hr. Andr. Schou, formoder jeg dog, de ikke har været Justitsråden ubekjendte. Som Forholdene imidlertid har udviklet sig, finder jeg mig nu forpligtet til at gjøre Dem bekjendt med en Skrivelse, jeg i Dag har modtaget, og som jeg derfor tillader mig at lade medfølge.

Når jeg ikke under mit sidste Ophold i Kjøbenhavn besøgte Hr. Schou, var det med velberåd Hu. Selv til mine nærmeste Venner havde han omtalt mig på en Måde, der fra min Side forhindrede enhver fremtidig Tilnærmelse og slog det fast, at jeg vilde løse mig fra Forholdet til ham.

Dette har Hr. Schou imidlertid nu umuliggjort ved, imod min Forventning, allerede nu at kræve en Afgjørelse, idet de Midler, jeg ønskede at anvende dertil, ikke var>ere mig disponible i Øjeblikket. Hans Forslag om Tilbagebetalen – hvor kjærkomment det end i andre Tilfælde vilde have 2 været mig – kan jeg for Tiden ikke ved egen Hjælp afgjøre. Jeg kunde sende ham det gjennemarbejdede Manuskript til de Ting, der forhen har været trykte i "Morgenbladet" og "Ude og Hjemme" (dels under mit eget Navn, dels under fremmed Mærke) og som vel omtrent vilde kunne dække det Hele; men De vil sikkert, Hr. Justitsråd, forstå, hvor ubehageligt det vilde være for mig atter at vende tilbage til Hr. Schou. Tillige vil jeg meget nødig have disse Småfortællinger ud nu, da jeg trænger til at vise mig med et nyt og større Arbejde, – et Par af dem har jeg endda slet ikke tænkt mig skulde gjenoptrykkes, – og den Novelle, "Mimoser", jeg nu længe har gået og arbejdet med, skal komme ud alene (uden at trykkes af en samtidig Samling Småhistorier) og ikke på nogen Betingelse hos Schou.

Med Hensyn til denne Novelle, som jeg skal have færdig til Trykning i Juli, er det, jeg vil tillade mig at forespørge hos Justitsråden, om De også vil modtage den på Deres Forlag, og modtage den således, at jeg kan sættes i Stand til at afgjøre med Hr. Schou hans Forskud med Renter og alt, hvad der kan være os imellem. Hertil nøjes jeg rigtignok næppe med mindre end 1500 Kr; men en lignende Sum vil den nævnte Novelle forhåbentlig netop kunne dække, selv om den ikke√– hvad jeg ingenlunde fordrer – trykkes i 2000 Expl.

Jeg beder Dem venligst, Hr. Justitsråd, at tilskrive mig et Par Ord om Deres Mening, og jeg håber, De kan forstå disse forkludrede Sætninger, som jeg i en Fart har måttet nedskrive, 3 for at få Brevet med Posten endnu i Dag.

Med mine venligste Hilsner og Tak for "Dagbladet", som jeg modtog forleden, er jeg

Deres ærbødigst hengivne
Henrik Pontoppidan

P.S.
Jeg må endnu en Gang gjøre en Undskyldning for det forjagede Brev, hvori jeg ikke en Gang har fået Tid til at takke Dem og Deres Familie for Deres venlige Gjæstfrihed over for mig under mit Ophold i Kjøbenhavn.