Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Svendborg. 14. juli 1927
Manuskriptet på 384 Sider
| 14.7.27. | f.T. Svendborg. |
Kære Hr. Direktør Hegel!
Da De mente, at 1st Septb var et lovlig tidligt Tidspunkt for Udgivelsen af min nye Bog, har jeg ikke skyndt mig med at sende Dem Manuskriptet. Nu anser jeg det dog for rigtigst at tage Bestemmelse om, hvorledes Bogen skal trykkes, og jeg sender derfor som Skriftprøve nogle Kapitler, hvorefter Størrelsen kan beregnesx).
[nedad i venstre margin:] (x Til Side 151, inkl.
Manuskriptet er i det hele på 384 Sider, og Skriften er vist nogenlunde ens helt igennem. Kort før jeg rejste fra København modtog jeg Laurids Bruns sidste Bog1 fra 2 Forlaget, og det faldt mig ind, at samme Tryk og samme Slags Papir måske kunde passe til min. Men en Prøveside vilde jeg dog gerne have tilsendt ved Lejlighed.
Om Oplagets Størrelse kan der jo først senere tages Bestemmelse. Jeg vil dog allerede nu gøre opmærksom på, at jeg ikke bryder mig om at være med i Kapløbet om store Oplag, og at jeg helst ser, at der ikke trykkes flere Eksemplarer end der er Udsigt til at sælge uden at ty til Forhåndsreklame, Forfatter-Interviews, Aftryk af Boganmeldelser i Annoncerne etc. Måske vil De sige, at Oplaget så kun kan blive meget lille; men det skal jeg gerne 3 finde mig [i]. Forresten tvivler jeg naturligvis ikke om, at Bogen nok skal trænge ud til Publikum ved sit eget Værd.
Jeg vil gerne benytte Lejligheden til at spørge, om Forlaget har i Sinde at optrykke det Skuespil "Asgårdsrejen", som jeg i sin Tid udgav på Schubothes Forlag. Det skal, efter hvad der meddeles mig, ikke mere være at få i Boghandelen. Det samme er vist iøvrigt Tilfældet med flere af mine andre Bøger; men "Asgårdsrejen" har jeg endnu Dispositionsret over; derfor spørger jeg særlig om den (af Hensyn bl.a. til mine Arvinger).
Jeg forlader i den kommende Uge Svendborg; men den omtalte Prøveside kan endnu nå mig her til indtil Torsdag, når Brevet 4 adresseres: Svendborg poste restante. Resten af Manuskriptet følger så straks efter.
Med venlige Hilsner.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
