Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
25. maj 1935
Kaution forudsætter Intimitet
25.5.35.
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Jeg har i de sidste Dage oftere tænkt på, hvorledes det vel gik med Deres Småpigers slemme Sygdom. Nu meddeler De mig, at det går bedre, og at de snart kan vente at få den sidste hjem fra Hospitalet1. Det har jeg naturligvis glædet mig over; men hvad De samtidig fortæller mig om Deres økonomiske Forhold, lyder jo ikke så godt, og når De i denne Forbindelse beder mig være Deres Garant overfor en Bank, kan jeg forstå, at De ikke kender min Afsky for den Slags Arrangementer, aldeles bortset fra, at en Kaution forudsætter en Intimitet i Bekendtskabet, som i dette Tilfælde jo ikke existerer. Men også for Deres egen Skyld, i Deres – som jeg tror – vel forståede Interesse må jeg afslå Anmodningen. Et Banklån vil jo kun forhale og – rimeligvis – forværre den Nødssituation, De er kommen i, og velsagtens helst vil ud af snarest muligt.
Som De vist kan vide, er det ikke første Gang, at en yngre Kollega har henvendt sig til mig, når han var i Bekneb, og jeg har altid frarådet Vedkommende at indlade sig på Låneforetagender, før alt andet er forsøgt. For nogle År siden var en af vore ældre Lyrikere kommen i en lignende Forlegenhed som Deres nu. En Indsamling blandt hans personlige og literære Venner gav et overraskende Resultat; – der kunde overrækkes ham en Gave, der var ganske betydelig. De har jo sikkert også Venner, der – når der gives dem Anledning dertil – gerne vil yde Dem den Håndsrækning, De forgæves har søgt hos vore Legatbestyrelser, i Form af en Vennegave. Jeg kender for lidt – eller rettere slet intet – til Deres literære Omgangskreds og kan derfor ikke stille mig i Spidsen for en Indsamling hos den; men jeg vil foreslå, at et Par af dem konstituerer sig√ som Komité og retter en Henvendelse (privat naturligvis) til andre Venner af Deres Pen. På Forhånd tegner jeg mig for et Bidrag på 200 Kr.
Ja, dette er jo kun et Forslag; men jeg synes, De skulde tage det under Overvejelse og lade det gå videre til rette Vedkommende blandt Deres literære Pårørende – som sagt: Forsøget er i tidligere Tilfælde lykkedes over Forventning.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
