Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 11. september 1931
havde noget af Loppens Natur
11 Septb. 31. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Blandt de mange, til hvem jeg under min Fraværelse fra Byen er kommen i en sørgelig Brevgæld, er De en af Dem, der har tynget hårdest på min Samvittighed; og skønt jeg nu er vendt tilbage til de vante Omgivelser, og hverken fattes Blæk eller Papir, har jeg svært ved at få Pennen i Gang igen. Landopholdet har sløvet mig på Grund af den forudgående lange Indespærring; måske også fordi jeg√ – i Modsætning til tidligere – nu er en Slags Krybdyr eller Kravler, der med Forsigtighed må liste mig fra Bænk til Bænk ved Hjælp af to Stokke. Denne Langsomhed indvirker føleligt på Tankegangen. Jeg, som før havde 2 noget af Loppens Natur, føler mig i Øjeblikket mere beslægtet med dennes grå Fætter, og det også med Hensyn til Intelligensen. De selv synes at have det på modsat Vis i denne Tid. De udfolder en forbavsende Virksomhed både i "Århus Stiftstidende" og andre Steder. Da jeg forleden læste Referatet af Deres forhenværende Vens, Prof. Brix's, Tale i Studenterforeningen om den unge Literatur, måtte jeg tænke på Dem, hvem han åbenbart ganske havde tabt af Syne ved den Lejlighed. Hvad han end, med mere eller mindre Ret, vilde have kunnet indvende også√ mod Dem, Mangel på Frodighed og Kraftudfoldelse kunde han ikke bebrejde Dem, og det var jo egenlig hans væsenligste Indvending mod de nyere Forfattere, at de synes ham uden Vækstmuligheder. For nogle af dem gælder det måske nok, at de er kommen lovlig let til deres Renommé; og hvad han sagde om Pressen, somat den var en Fluefanger, hvori letbenede Talenter altfor let blev hængende, og sprællede sig tildøde, var jo også rigtig nok. Men for Resten fandt 3 jeg hans Omtale af det unge og yngste Kuld stødende overlegen. –
Jeg har til Stadighed haft Brevkort og Breve fra Nathansen, som nu er på Vejen hjem. For Tiden er han i Berlin, vistnok væsenlig for at gå i Teatret, som jo er og bliver hans Hovedinteresse. I Foråret blev Stillingen som det kgl. Teaters Skuespildirektør tilbudt ham. Den Gang sagde han Nej. Han vilde ikke have Hånden ind i den Hvepserede. Men jeg er√ ikke sikker på, at han modstår, dersom Tilbudet skulde blive gentaget.
Venlige Hilsner indtil videre.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
