Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 18. september 1933

første Kapitler bryder jeg mig mindst om


18.9.33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Endelig i Dag har jeg modtaget to Korrekturark, som hermed medsendes. Som De ser, er Formatet dukkeagtigt1; men det var nødvendigt, dersom der overhovedet skulde komme en Bog ud af det. Som De også vil se, er der i Trykkeriet læst en såkaldt "Huskorrektur", så der vil næppe være meget at rette på det ortografiske. Jeg vil derimod altid være glad ved Henstillinger om Ændringer af anden Art, forsåvidt de endnu vil kunne udføres. Disse første Kapitler af Bogen er dem, jeg selv bryder mig mindst om. Jeg tror den bliver bedre senere hen.

Jeg har intet nævneværdigt oplevet, siden vi såes. Jeg var glad ved at træffe Dem så rask og uforandret, og det samme gælder Else. Jeg 2 takker på begges Vegne for den gode Modtagelse. De kunde vist nok mærke, at det går stærkt tilbage med min Hørelse, ja at jeg nu kun med Vanskelighed kan følge en Samtale selv på Tomandshånd. De skulde vel ikke kunne få opsporet, hvor det Høreapparat med den lange Slange, som De viste mig, er købt. Det var forbavsende godt og bekvemt. Og hvorfor dog genere sig mere√ for at benytte et sådant Apparat, når man er tunghør, end for at bruge Briller, når man er nærsynet?

Jeg har i disse Dage lidt Vrøvl med Leveren og må ikke så gerne sidde foroverbøjet ved et Skrivebord. Derfor blot disse Linjer denne Gang med mine bedste Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Formatet dukkeagtigt: Forlaget havde - med HPs vidende? - anvendt Vilh. Andersens Breve til en Muse som forlæg i såvel det ydre som det indre. tilbage