Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Svendborg. 4. november 1927

Poul Levin bedømmer Bogen rent literært


4 Novb. 27.
Højskolehjemmet
Svendborg.

Kære Galschiøt!

Det kan nu snart blive to Måneder siden, vi sagde hinanden Farvel, og allerede længes jeg efter igen at kunne ringe på Deres Dør og træde ind i Deres hyggelige Stue. I et halvt År har jeg nu haft Ophold i et Hotelværelse, og den uophørlige Regn – og også Mangelen på Omgang – får mig ofte til at sukke både efter Deres og mit eget Hjem. Det sidste vil efter al Sandsynlighed komme til at stå tomt også i det næste Halvår. Jeg har måttet indrette mig på at overvintre 2 her i Svendborg, og det går også nok. Jeg har fra mit Vindu en smuk Udsigt over Havnen og Fjorden1, og mine to Værtinder her på Højskolehjemmet søger på alle Måder at gøre mig Opholdet behageligt. Var her blot ikke så skammelig dyrt! Jeg kunde leve på et stort Hotel i en Verdensby for det samme, jeg må betale her. Og så tror jeg endda, at de gode Damer har reduceret deres Priser væsenlig for mit Vedkommende, da de nødig vil af med mig. Det er Krigstiden og dens opskruede Priser, som man stadig opretholder, og det med endnu større Hårdnakkethed herude i Provinsen end i København.

3 Men jeg har endnu ikke fået takket Dem for Deres Brev, eller gjort Undskyldning for, at jeg sendte Dem min Bog i et almindelig heftet Eksemplar i Stedet for i et smukt Bind, sådan som det tilkom Dem. Men Sagen er den: de Tider er forbi, da Forlæggerne flotter sig med at sende en Forfatter et Par indbundne Eksemplarer af hans Bog. I hvert Fald gør Gyldendal det ikke mere, og noget Krav på at få dem har jeg vel ikke. – Dette blot til Forklaring.

Hvorledes Bogen er "gået", og hvad hvilken Skæbne den har fået i Pressen, veed jeg kun lidt om. Jeg har ikke læst andre Anmeldelser end dem, jeg har fået tilsendt, og de har naturligvis allesammen 4 været rosende. Men efter hvad jeg kan forstå af et Brev, jeg i Går fik fra Søiberg, har andre Blade – forståeligt nok! – bidt fra sig. Poul Levin skrev til mig, at han havde omtalt Bogen i "Tilskuerens" Novemberhefte; men dette Hefte er endnu ikke kommen mig i Hænde, så jeg veed ikke, hvad han har skrevet. Iøvrigt er jeg heller ikke nysgerrig. Jeg kan forstå af hans Brev, at han bedømmer Bogen rent literært; og anderledes formår han vel heller ikke at√ se på den.

Det glæder os alle at høre, at både De og Frk. P. har det godt trods det afskyelige Vejr, vi så længe har haft. Else har været ret alvorlig syg af Influenza med påfølgende Bronchitis. Hun ligger endnu, men er dog meget bedre. Min Kone har det som [fortsat nedad i venstre margin] altid, og jeg selv også. Vi sender hjertelige Hilsner.

Deres hengivne
H.Pontoppidan.

 
[1] Fjorden: her taler en randrusianer – en svendborgenser siger Sundet om dette vand. tilbage