Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
8. januar 1922

Steffen længere end ventet


8.1.22.
Overg. n. V. 15
C.

Kære Galschiøt!

I vort stille Sind havde vi med Tak taget mod Deres Indbydelse og bestemt os til at rejse herfra Torsdag d. 19d – umiddelbart efter Steffens forventede Afrejse d. 18d. Men nu synes det, som om det Skib, han skal rejse med ("Hammershus", hedder det), kommer til at ligge fast her på Grund af Maskinmesterstrejke, og før vi veed ham vel ombord, kan vi jo ingen Steder komme. Selv om Forholdet til Maskinmestrene ordnes, må Tidspunktet for Afrejse udskydes, da Skibet først skal en tur til Odense, hvor det skulde have været allerede i Torsdags for derfra at gå op 2 i Limfjorden og losse lade i Nørresundby. Det er os med andre Ord umuligt i Øjeblikket at bestemme Dagen for vort Komme; men De skal høre nærmere fra os, så snart vi med Sikkerhed veed noget.

Foreløbig da blot en hjertelig Tak fra os begge for Deres "Kom!" Vi følger med Glæde Vinket; men muligt er det altså, at det først kan ske senere. At vi får Lov til at beholde Steffen længere end ventet, beklager vi jo på den anden Side ikke. Vi vil komme til at savne ham meget. Endnu hopper Hjertet i Livet på mig, når jeg hører ham komme.

Else fulgte (heldigvis) ikke Einar på hans forcerede Tur til England. Han var der kun en Uge og havde en slem Hjemrejse over Nordsøen i Jule-Orkanen.

Imorgen skal vi alle til Middag på 3 Tuborg1. Iøvrig har vi levet meget stilfærdigt hele Julen.

Vi sender Hilsen allesammen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Tuborg: d.v.s. hos direktør Benny Dessau. tilbage