Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Rørvig. 19. september 1913
et litterært Vidunderbarn til Verden
Rørvig
19.9.13.
Kære Galschiøt!
Den Akkord med Flyttemanden er jeg rigtig tilfreds med, og jeg betragter altså Sagen som afgjort. Min Kone glæder sig meget til, at vi igen får vort eget Hjem, og jeg da også, men mest på hendes og Børnenes Vegne. Steffen har igen haft et Uheld med sin store Krop, og det har naturligvis forøget vor Længsel efter at kunne få ham hjem. Han har brækket Skulderbladet under et Håndbold-Spil på Skolen. Det er nu anden eller tredje Gang, han er kommen slemt til Skade i sine Gymnastiktimer, og jeg har måttet 2 tænke på, hvad Prof. J.C. Salmonsen1 forleden sagde i en Tale til de unge Studenter, at alle Klager over Ungdommens Overanstrengelse i vore Dage måtte rettes mod Sporten.
Vi bliver nu her i Rørvig til den 2d Oktober. Dersom min Kone et Par Dage må logere i det gamle Hus, vil det lette hende Arbejdet meget, og jeg bringer hendes foreløbige Tak for Tilbudet. Men det bliver nok bedst, at jeg selv holder mig til Frederiksværk eller et√ andet Sted i tilstrækkelig Afstand fra gode Venner og smukke unge Fruer, der kan friste til at gøre sig Livet for behageligt og glemme Pligterne. I oktober får jeg barseltravlt. Der skal i den Måned bringes et literært 3 Vidunderbarn til Verden; i hvert Fald skal det vadskes og svøbes, og jeg søger nu en "diskret Enke", hos hvem jeg kan skjule mig for Offentligheden under Affæren.
Vi sender de venligste Hilsner. Og vil De være så god at overbringe den unge Frue2 mine ærbødigste Lykønskninger.
Deres hengivne
H. P.
