Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Freiburg. 5. juni 1912

Knud ganske i sit eget Sneglehus

Kære Galschiøt!

Nu har vi da endelig fået at vide, hvor De har forputtet Dem. Vi havde idag Brev fra Else, som var meget glad for sit Møde med Dem i den store By. Hun skriver, at De havde tænkt lidt på at lægge Vejen til Paris om ad Freiburg men opgav det, fordi De ikke med Sikkerhed vidste, om De vilde træffe os her. Dengang vi kom hertil, troede vi Dem allerede i Paris. De havde skrevet til os den 27^d Marts, at De rejste dertil "om 14 Dage". Vi følte det som en virkelig Sorg at skulle opgive det sidste Håb, vi kunde have, om at se Dem, og når vi nu får at 2 vide, at vi måske kunde have lokket Dem herned, er vi nær ved at være utrøstelige. I hvert Tilfælde: der er ingen af vore Venner, vi har længtes mere efter. Ikke få af dem er blevne os underligt fjerne og fremmede i vor Udlændighed, mens derimod De er kommen til at stå os stadig nærmere. Og De må ikke tro, at det bare er, fordi De er Bevogter af Familjeklenodierne og Kronregalierne – dem tænker vi i Grunden ikke meget på – men De er en af de meget ^få√ af min gamle Bekendtskabskres, som min Kone har sluttet sig til, og snart sagt den eneste, jeg selv nu er i Stand til at tale med i fuld Fortrolighed. Og De vil forstå min Tørst efter en fortrolig Samtale, ja blot efter en lun og hyggelig Passiar, når 3 jeg siger Dem, at jeg, siden jeg rejste hjemmefra i Oktober, ikke har talt med nogen anden dansk Mand end en jævn og lidet meddelsom Dansk-Amerikaner, der præsenterede sig for os i Wiesbaden (og som Steffen vist må have fortalt Dem om) og så min Broder Knud, der nylig var her en halv Snes Dage, men af hvem man vi ikke fik meget at vide om, hvad der er sket derhjemme af Interesse. Han lever ganske i og for sit eget Sneglehus og trækker mere og mere også Følehornene til sig. Forresten var vi meget glade for ham. Han boede på et Hotel, men vi var jo daglig sammen.

For Deres egen Skyld skal jeg ikke for stærkt beklage, at De ikke kom til Freiburg. Byen er meget smuk, en af de skønneste Fastlandsbyer, jeg kender. Men De har selv 4 [sagt(?)] så smukt, at De næppe så meget rejser ud for Naturens som for Menneskenes Skyld, og Freiburg er en ret død By, småkøbstadsagtig trods sine 80,000 Mennesker. Nu bryder vi også med det første op herfra for at tilbringe Sommeren sammen med Børnene i en lille By Hornberg inde i Bjergene. Adresse: Schlossstrasse 93, Hornberg, Schwarzwald, Baden.

Forhåbenlig har De fået et godt Indtryk af Else og ikke fundet hende altfor påvirket af det Slaraffenliv, hun fører. Det er jo Meningen, at hun vender tilbage til London til September. Så er vi altså igen alene; men om vore Fremtidsplaner kan jeg intet meddele idag, fordi vi endnu ingen har. Vi vil se Steffen lidt an, når han kommer. Det forekommer os, at han er bleven lidt fremmed ^for√ os. For hans Skyld vil vi måske ^blive√ nødt til at rykke Hjemmet nærmere, ja måske flytte helt hjem.

[nedad i venstre margin s. 3:] Når De kommer hjem, sender jeg Brandpræmien for Familjeskatten, både for dette og det kommende Halvår.

Brevet befinder sig på KB i NkS 4657,4º.