Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Østby. 9. juli 1885
med stor Glæde bearbejde det igjen
Østby
pr. Skibby
[tilføjet af MG ?:] 9/7 85.
Kjære Galschiøt!
Deres første Brev, der rejste mig i Hælene (og blandt andet var to Gange i Kjbhvn) har jeg modtaget omtrent samtidig med Deres andet. Idet det iøvrigt glæder mig, at min Artikkel – i alle Fald til Dels – har vundet Deres Bifald, skal jeg til Deres Anmærkninger tillade mig at vedføje følgende:
1) Udtrykket om Klubben: "dette en lille By's vanlige Pulterkammer o.s.v." må for mig gjerne stryges.
2) ligeledes "Fjendtlige Hære plyndrede Resten". Min Mening har forøvrigt været den, at de fjendtlige Indfald (af kejserlige 1627, af svenske 1644) var en af Årsagerne til den Tilbagegang, der spores fra Århundredets Begyndelse.
3) ferskengrønne Hvergarnskjoler skal sikkert være olivengrønne.
4) St. Mortens lallende Tunge kan jeg derimod ikke se noget anstødeligt i. Ordet gjengiver netop noget eget lamt, der må have√ slået mig i den Lyd, siden jeg så bestemt har opbevaret den i Erindringen.
2 5) et Mejerede er et korrekt Ord, der betyder det samme som Letøj1.
6) "de laskede Sortebrødre ligger og snorker som Orner bag de favnetykke Mure". – Helligåndshuset, hvorom Talen er, blev i det 15de Årh. opført som et Gråbrødrekloster. "Sortebrødre" er altså en Fejlskrift, og ønsker De at mildne Udtrykket ved at sætte tykke i Stedet for "laskede", så for mig gjerne. Men hvorfor stryge "som Orner". Aldeles bortset fra, at Livet i dette Kloster bevisligt ingenlunde har været exemplarisk – noget som Udtrykket jo iøvrigt slet ikke hentyder til – så ligger det dog så … jeg havde nær sagt ørenær (for at bruge en brandesiansk Vending), at sådanne kraftige, i Cølibat levende Mandfolks Søvn næppe har været meget barnlig; Udtrykket kaster måske også et lille Lys hen over deres Drømme.
7) Birgittekloster vil jeg rigtignok, med Tak, overlade til Deres Behandling.
8) Om Hobro véd jeg ikke – i alle Fald ikke i Øjeblikket – hvad jeg skal digte.
9) Djursland.
Først denne Bemærkning i al Venskabelighed: Jeg tror at vide vel så god Besked om Djurslands-Befolkningen og dens Præg som Hr. Pingel2. Efter først i en halv Snes År daglig at have omgåedes dem, og dernæst i endnu en halv Snes År jævnlig at have opfrisket Bekjendtskabet, tror jeg at kjende den nok endog ganske nøje, og navnlig i Forhold og under Stemninger, som den rejsende Politiker ikke bliver vár. Den tilsyneladende, politiske Selvstændighed, hvoraf Dr. Pingel har ladet sig skuffe, kjender jeg for nøje både herfra – og fra andre Steder.
3 Men på den anden Side: Det er kun de Indtryk, jeg har modtaget, jeg kan indlade mig på at gjengive. Er de ukorrekte, så er Fejlen min; men jeg kan ikke befatte mig med at skrive ud fra en andens – sæt endogså korrektere – Syn på Tingene.
Jeg skal ikke have noget imod at gjennemarbejde mit Stykke. Men – selv om enkelte Udtryk kan forandres, og Nyt føjes til – Hovedindholdet bliver i så Fald det samme; og endelig kan jeg ikke give nogen nøjere Beskrivelse af alle de enkelte se- eller mærkværdige Punkter; det vilde blive noget interesseløst Lapperi, og egentlig ikke andet, end hvad Billederne naturligere gjengiver.
Jeg husker ikke længer Stykket så nøje; men det er overordentlig troligt, jeg ikke har nået min Hensigt: i store Træk og malende Strøg at give (i en knap Form) en Forestilling om Halvøen i Nu- og Fortid.
Dersom De vil nøjes med dette, skal jeg med stor Glæde og Undskyldning for, at det ikke lykkedes mig første Gang, bearbejde det igjen. Men – og det må jeg tilføje – da jeg er midt i et andet Arbejde, der ikke kan afbrydes, kan jeg ikke gjøre noget ved det før om en 3 Ugers Tid. Da skal det også blive gjort på et Par Dage.
Med de venligste Hilsner
Deres
Henrik Pontoppidan
