Henrik Pontoppidan til Carl Dumreicher
3. november 1919
må erklære mig insolvent
3.11.19.
Kære Hr. Dumreicher!
Jeg husker naturligvis godt vort Møde i Snekkersten, derimod ikke det ubesindige Løfte, jeg ved den Lejlighed gav Dem, og som De nu kræver opfyldt. De gør dette så hensynsfuldt, at det er med virkelig Beklagelse, jeg må erklære mig for insolvent. Jeg går omkring med en Ansigtslidelse, som i sin Uberegnelighed udelukker al Talervirksomhed. Der er Tider, da jeg ikke kan åbne Munden for Smerte og således ikke engang tage Del i 2 en almindelig Samtale.
En venlig Hilsen og en Tak for Henvendelsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
