Chrestense Nielsen

Hvem er denne Chrestense (eller Christense – prikken over et muligt "i" kan være forsvundet i fotokopieringen) som får brev og boggaver tilsendt fra Pontoppidan?

Nøglen hertil er "Fru Kildeberg i Gilleleje" der nævnes i brevet. Et eftersøgning af navnet Kildeberg i folketællingen for Gilleleje for 1890 viser at en 35-årig ugift mand, Lars Nielsen Kildeberg dengang sad som bestyrer af den store gård Gilbjerggård. Han er født i Tommerup på Fyn hvor kirkebogen fortæller at han er født 22.3.1854. Han har en seks år ældre søster, Anne Christence Nielsdatter Kildeberg, født 30.6.1848. Deres far er Niels Larsen der stammer fra en gårdmandsfamilie i Sandholts Lyndelse en snes km syd for Tommerup. Niels Larsen har giftet sig til gården Kildebjerg ved Lilleskov som har tilhørt konens slægt gennem flere generationer. Niels Larsen blev sognefoged i Tommerup sogn. Alle hans børn navngives med slægtsnavnet Kildeberg efter gården. Datteren Anne Christence blev gift 28.12.1876 i Tommerup med Rasmus Nielsen, skolelærer i Sandholts Lyndelse. Skolen i Sandholts Lyndelse er deres bopæl i folketællingerne 1880, 1890 og 1916. De har ingen børn selv, men i 1890 har de to brødre på syv og otte år boende. Denne skolelærerkone Anne Christence Nielsen må være identisk med Pontoppidans penneveninde fra 1903.

Hvem er så Fru Kildeberg der synes at være en personlig bekendt af Pontoppidan? Gilleleje kirkebog oplyser at gårdbestyrer Lars Kildeberg blev gift 17.10.1890 i Gilleleje med Emilie Christine Hansine Petersen, f. 16.2.1861 i København (Skt. Paul) som datter af arbejdsmand Hans Petersen og hustru Anna Regine Rasmusdatter i Rigensgade. Hun må være identisk med den i brevet omtalte fru Kildeberg. Iflg. folketællingen 1916 boede bestyrer Lars Kildeberg på det tidspunkt i Gilbjerghus (tæt ved Gilbjerggård) hvor fru Kildeberg drev pensionat. En endnu ikke foretaget undersøgelse af folketællingerne 1901 og 1906 må kunne afsløre om fru Kildeberg ogå drev pensionat i 1903 hvor Pontoppidan skrev brevet til Christence Nielsen. Hvis det er tilfældet, er det højst sandsynligt at Pontoppidan har boet på pensionatet i en periode og dèr lært familien at kende.

Pontoppidans kendskab til pensionatet på Gilbjerggård på dette forblæste sted nær Sjællands nordspids kunne stamme fra hans otte år ældre søster Inger. Hun var 1888-1900 forstanderinde for frk. Josephine Schneiders børnehjem på Vodroffsvej. I hendes tid som leder blev der (iflg. Trap) på en grund ved Gilbjerggård efter frk Schneiders testamentariske bestemmelse fra 1887 oprettet en skole, "Gilbjerggaard Anstalt", til uddannnelse af unge piger fra hendes børnehjem. I 1890 oprettedes samme sted sanatoriet "Gilbjerg", et sommeropholdssted ligeledes for børn fra frk. Schneiders børnehjem.