Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Halls Allé 13. 23. november 1909
undertiden Lyst til vrænge af Goethe
Halls Alle 13
23/11 09.
Kære Professor Brandes!
Dersom jeg ikke selv havde været Patient, vilde jeg allerede for flere Dage siden have været i al Fald i Deres Nærhed for at høre til Deres Befindende. Idag er jeg oppe, og så såre jeg slipper ned på Gaden, styrer jeg ud til Kommunehospitalet. For Dem med Deres Temperament må det være skrækkeligt at være fængslet til en Hospitalsseng; det er endda godt, at De kan beskæftige Dem både med at læse og skrive. Hjernen er jo aldrig mere virksom, end når man er tvungen til at holde sig i Ro uden at være egenlig "hjertesyg". Jeg selv har benyttet min – kortvarige – Indespærring til at læse i det 2 kolossale Mindeskrift om gamle Hegel1. Jeg satte stor Pris på den Mand og skylder ham Tak for megen Overbærenhed; men det støder mig dog at se så mange Menneskers Privatanliggender ofret til Nysgerrigheden for at forherlige og illuminere hans Minde, – jeg tænker særlig på Bjørnsons Breve. Cavling bad mig om at anmelde Bogen, og jeg kunde også godt have Lyst dertil for at protestere, men jeg kan ikke få mig selv til at skrive i "Politiken".
Jeg håber oprigtigt, at det ikke skal vare længe, før De igen står på Katederet og jeg ved Deres Fødder med en beklemmende Følelse af, at Deres Ord er rettet til mig personlig, noget en god Tilhører vel forresten altid har overfor Dem. Jeg har nu også en anden Grund til at være særligt lydhør, den, at jeg, skønt goethe-døbt, ikke er noget helt pålideligt Medlem af Menigheden og kan have godt af at blive bestyrket i Troen. Gehejmeråden<2 er mig noget 3 for meget af en Duksenatur. Jeg får undertiden – på Fuksemaner – Lyst til at vrænge af ham, hvad jeg naturligvis bør skamme mig over.
Mange Tak for Deres Brev. Også min Kone sender Dem Hilsen og ønsker Dem en hurtig Bedring.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
