Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Frederiksborg. 18. december 1904
mit sideniuske Alpdruck
Frederiksborg
18d Decb. 1904.
Kære Dr. Brandes!
Det har hver Dag været min Hensigt at tage til Byen bl. a. for at hilse på Dem og takke Dem mundtligt for Deres ærefulde Omtale af min Bog1. Der er imidlertid stadig kommen noget i Vejen, og nu vil jeg da tage til Pennen, at De ikke skal tro mig utaknemlig. Jeg er altid stolt af at vinde Deres Bifald, og dennegang mere end nogensinde, fordi min Bog væsenlig beskæftiger sig med Konflikter, der må være Dem fremmede og personlig ligegyldige. Der er desuden 2 lidt usmageligt ved al literær6 Fremstilling af religiøse Brydninger, når sådanne ikke kan ses helt fra den komiske Side2, og dette har hele Tiden tynget mig under Udarbejdelsen. Men Bogen måtte jeg skrive, og nu er jeg forhåbenlig mit sideniuske Alpdruck3 kvit for bestandig.
Jeg skylder Dem Oplysning om de journalistiske Planer, hvorom vi brevvekslede i Sommer4; men det var√ just dette, der for Vidtløftighedens Skyld helst skulde ske mundtligt. Nu kommer jeg ikke til Kbhvn før Julen uden for i et Par Timer at gøre lidt Juleindkøb. Selve Julen tilbringer jeg for Børnenes Skyld på Landet (jeg veed, De smiler af Ordet), nemlig i en Skovridergård i Sydsjælland. Men 3 straks√ efter Årsskiftet kommer jeg ind til Byen, og jeg glæder mig til da at hilse på Dem5 i Deres borgagtige Dueslag.
Med en ærbødig Hilsen til Fruen
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
