Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Snertinge. 24. august 1902

Når man ikke går de samme Veje

24d Aug 1902. Snertinge.

Kære Dr. Brandes!

Tak for Deres venlige Tilbud; det er i mange Måder fristende for mig, men jeg tør dog ikke modtage det. Jeg har regnet ud, at en Fortælling, som skal fylde "Politikens" otte-sidede Julenummer (om der også går et Par Sider fra til Illustrationer og Bekendtgørelser) må være på 2 - 3000 Linjer, altså en hel lille Bog; men så meget tør jeg ikke påtage mig at levere til den Tid, De for Illustrationernes Skyld måtte have det. Jeg sidder nemlig midt i et Arbejde, som jeg ikke på en Studs kan forlade; og så har jeg et Helbred, som er lunefuldt som Aprilsvejr og hvert Øjeblik kaster mig ned i en Uvirksomhed, der plager mig dobbelt, når jeg veed, at der ventes på mig. Til Oktober skal jeg flytte, 2 før til November vilde jeg ikke kunne tage fat på Fortællingen, og en Måned er for lidt for mig til et sådant Arbejde, når jeg ikke netop er i mit Es.

Af Frygt for at komme til at narre Dem giver jeg da Afkald på Æren og Fortjenesten, og jeg håber, at De ikke af den Grund vil anse mig for utaknemmelig.

Om det just er ganske meningsløst, at vi aldrig træffes, ved jeg ikke. Når man ikke går de samme Veje, har man vanskelig ved at mødes. Jeg for min Del savner ofte de forrige Dages Samtaler, der altid var mig til Oplivelse og Belønning. For resten ser jeg jo daglig Deres Blad og læser det med Andagt, jeg havde nær sagt med foldede Hænder, en sådan Fromhedens Ånd behersker det jo nu. Jeg skylder Dem også Tak for venlig Omtale af min "Lykke-Per" med hvis Udgivelsesmåde De nu synes at have forliget Dem. Det skulde glæde mig. Det var virkelig ikke af Overmod, jeg valgte den. Om jeg også er bleven ækel ved det nutidige Jag efter en Boghandlersucces, var det dog kun een – og en mindre væsentlig – af mine Bevæggrunde, at jeg ikke vilde have Bogen gjort til Offer for Reklamen.

Den egenlige Grund til den langsomme Udgivelse er min langvarige Dårlighed i Forbindelse med Stoffets Uhandlelighed.

Venlig Hilsen

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan