Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Snekkersten. 23. februar 1917
Livets Ring begynder at sluttes
Snekkersten.
23.2.17.
Kære Borchsenius!
Da vi sidst vekslede Breve, krydsedes de på Vejen. Jeg vilde dengang straks have skrevet til dig igen, men fik i de samme Dage uventet travlt med at forberede den nye Udgave af min Bog1. Skønt Korrekturerne stadig flyver mig om Ørene, skal det dog ikke anden Gang hænde, at jeg lader dig vente på Svar og skyldig Tak. Din Anmeldelse af Collins Bog2 har vakt min Interesse for den, og når jeg får lidt mere Tid, vil jeg se at få den læst. Hans Bog om Bjørnson3 havde jeg i sin Tid megen Glæde af, og det undrede mig (den 2 eneste Gang, jeg har været sammen med Bjørnson) at høre ham tale om Collin i temmelig respektløse Udtryk og kalde ham sin Plageånd. – Den engelske Ide med Anlæggelse af Havebyer er jo meget smuk, men hører dog vist til de homøopatiske Kure, som man ikke skal vente sig for store Resultater af. Nogen Mission kan den dog næppe have i Norge, overhovedet ikke√ i Norden, hvor endnu knap nogen By helt er vokset ud af Natursvøbet.
At min egen Bog, navnlig dens senere Bind, er bleven til i mørke Timer, vil jeg ikke fragå, og Værket har fået sit Præg deraf. Men var der nogen Tid, hvor Klagesange var berettigede, så oplever vi√ da nu et sådant Øjeblik. 3 Min Bog var planlagt og delvis udført før Krigen; men denne har givet mit Syn på Tiden (i hvert Fald for mig selv) en frygtelig Bekræftelse.
Det glæder mig, at du vil læse Bogen igen, når den kommer i sin nye Udgave, som jeg så naturligvis sender dig. At jeg begynder at ældes, mærker jeg på flere Måder, som jeg ikke sætter Pris på√, men også derved, at den fjernere Fortid stadig kommer mig nærmere, således også vor første Bekendtskabstid og det Venskab, hvormed du straks mødte mig. I det hele mærker jeg nu, hvorledes Livets Ring begynder at sluttes, og det giver, synes jeg, en ejendommelig Ro i Sindet.
Gid vi snart kunde ses engang, 4 når der nu – forhåbenlig lidt snart – kommer Forår i Luften. Hvad om du så en Dag satte Østergård4 Stævne her i Snekkersten?
Min Kone (som jeg vedblivende er Patient) takker for Hilsen og sender venlig Genhilsen til dig og din Frue. Det samme gør
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
