Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Snekkersten. 17. december 1915
ikke Ansvar for hvad mine Personer mener
Snekkersten.
17.12.15.
Kære Borchsenius!
Først beder jeg dig og din Frue være forvisset om, at også jeg med Deltagelse har læst om din Svigerfars1 Død. Jeg erindrer ham naturligvis godt fra hans Teatertid, ja jeg kan sige, at jeg altid har haft en særlig Veneration for ham, fordi han tilfældigt var den første af den kongelige Scenes Kunstnere, der kom mig for Øjne. Det var i "Regimentets Datter". Jeg var 16 År2, og Indtrykket af hele Stykket var overvældende. Da Tæppet gik op, kom din Svigerfar ind på 2 Scenen som en gammel Hushovmester, og jeg har aldrig siden kunnet høre om den Slags Folk, uden at give dem hans Skikkelse og Stemme. Jeg har været ham taknemlig for mange andre fornøjelige Timer. Nogen stor Forvandlingsevne besad han vist ikke. Men han var en ypperlig Med-Spiller og understøttede f. Eks. ofte på udmærket Måde Olaf Poulsen, da denne endnu kunde finde sig i ikke at være enerådende på Scenen. Jeg har idag i Tankerne fulgt den gamle Kunstner til hans Grav.
Nu må du samtidig modtage min Tak for den tilsendte Anmeldelse 3 af min Bog3. Du gør mig i den halvvejs ansvarlig for visse√ Ytringer af Enslev om et Kirkeregimente i Midten af forrige Århundrede; men jeg kan dog virkelig ikke have noget Ansvar for, hvad mine Personer mener og siger, forsåvidt jeg da lader dem udtale sig i Overensstemmelse med deres Karakterer. Forøvrigt mener jeg, at Enslev[s] historiske Dom væsenlig er rigtig. De uafbrudte kirkelige Kampe i Århundredets første Halvdel havde tæret på Nationens Handlekraft, og den grundtvigske Forsikring, at Vorherre – eller Verden – ikke kunde undvære Danmark, har sikkert virket med til at dysse Folket hen i selvglad Sorgløshed. Men det er ellers ikke hos Enslev, men hos Torben Dihmer, man 4 helst skal søge Udtryk for mine egne Meninger og Stemninger.
Vær nu venlig hilset, også fra min Kone, som desværre stadig er syg og nu på andet År kæmper for Livet. Ofte ser det håbløst ud; men jeg tror dog sikkert, at hun i hvert Fald skal komme nogenlunde til Kræfter igen.
En god Jul for dig og dine!
Din hengivne Ven
Henrik Pontoppidan.
