Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 9. maj 1884

vil ikke slippe Bordet

Kjære Ven!

Manden med Bordet er halsstarrig. Skjønt han indrømmer, at han ikke selv har stor Fornøjelse af det, "så har han dog fået det af sin salig Mo'er", og vil ikke give Slip på det. Det gjør mig ondt, at jeg overhovedet har bragt det på Bane for dig, nu har du naturligvis ventet det. Din Tålmodighed er sandsynlivis også forbi; thi dersom det heller ikke var så ubelejdeligt[sic!] og selve Brevet jo egentlig uden Værdi, vilde jeg blot tilføje, at jeg ikke tvivler om, at jeg alligevel snart kan få fat i det. Manden selv er nemlig dødssyg af Tæring og kan gå bort, hvad Dag det skal være. (det er vel netop også derfor, han for Tiden holder så stærkt på alt sit Arvegods, især fra Moderen). Familien bryder sig naturligvis ellers ikke om Bordet, og i normal Tilstand heller ikke han. – Men nu kommer det altså an på, om du gider vente? – I alle Fald bemægtiger jeg mig Bordet, og da skal det stå til 2 din Disposition.

Jeg håber en af de nærmeste Dage at kunne sende dig en god Rusticus. Jeg har i den sidste Tid havt travlt med min Jord og min Have.

Med venlig Hilsen

Din hengv.
Henrik Pontoppidan.

Brevet befinder sig på KB i NkS 4656 4º.