Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Frederiksborg. 4. marts 1905
en stærkere Kondensation
Fredriksborg. 4d Marts 1905.
Kære Bojesen!
Da jeg iaftes kom hjem, fandt jeg ganske rigtig Deres elskværdige Brev med de gode Meddelelser. Hvad "Lykke-Per" angår, så er jo alt i Orden; både med Hensyn til, hvad De og hvad jeg skal have. Af det nye Oplag af "Fra Hytterne1" venter jeg altså nu Korrektur. Det må sættes efter "Fortællinger" (1st Oplag; 2d Oplag fra 1903, hvorpå kun Trykkeriet læste Korrektur, vrimler af Meningsløsheder.) Men "En Bonde" må udgå; den hører ikke hjemme der, er kommen derind ved en Misforståelse og tilhører desuden ikke Forlaget. Endelig må "Hans og Trine" og "En Fiskerrede" helst bytte Plads i Rækkefølgen. En lille Fortale skal blive sendt Dem med det første. 2 Hvad Omslaget derimod angår, så har jeg ingen Ide fundet til det; men det er måske det allerbedste. Godt Papir, smukt Tryk og et billedløst Omslag gør vel√ i Grunden den nobleste Bog. – Hvormange Ekpl. mener De at turde trykke? Og hvorledes skal Honoraret beregnes? – Ja, jeg spørger, for at den Mening ikke skal gro fast hos Dem, at jeg (som De skriver i Deres Brev) ikke tilbørlig veed at skatte Mammon.
Jeg fik idag til min Forbløffelse hele "Den gamle Adam" til Korrektur fra Thiele. Jeg sad en Tid i stille Undren, indtil det gik op for mig, at det måtte være en Sats fra i Sommer. Skriften synes mig noget lille og vanskelig at læse, og desværre er der ikke bleven√ sat efter "Fortællinger" (1ste Oplag); derfor står den nu med en Retskrivning, som jeg ikke længer bruger; – men det lader sig jo rette. Kapitelangivelsernes 3 Anbringelse synes mig lidt forvirrende. Og er det kønt, at Kapitlerne begynder således√ helt oppe på Siden? Jeg spørger bare! Det første Bogstav må da vist så trykkes med rødt.
"Nattevagt" har jeg idag gennemlæst; den var næsten gået mig af Minde, men jeg havde virkelig Fornøjelse af at forny Bekendtskabet med Fortællingen, der vel ikke hører til mine bedste men dog nok kan gå an. Jeg anser det for rigtigst, at jeg kigger den lidt nøjere igennem, inden den går i Sætteriet, og jeg beder Dem til den Ende lade mig få et Ekpl tilsendt, da jeg kun har min Kones, der er indbundet.
Også om disse Bøgers Honorarer etc.√ skulde vi vel have en Aftale for Tid og Evighed. Men dermed haster det jo ikke.
Endelig er der altså Livets Kilde. Den får De i Sommerens Løb med Tilladelse til at trykke den i indtil hundrede Tusinde Ekpl. Kan De forlange mere?
Nogle Bidrag til deres "Bibliotek" 4 må De derimod ikke vente fra mig, i hvert Fald ikke iår. Jeg har foreløbig intet Emne, der passer for Biblioteket, og selv om jeg havde, vilde jeg ikke iår kunne gøre nogen ny Fortælling færdig. At den kun skal være på 7-8 Ark betyder i så Henseende ingenting; det er jo i Virkeligheden kun en Vanskelighed mere, når det gælder et Arbejde, der dog skal kunne√ stå på sine egne Ben. Der fordres altså blot en stærkere Kondensation.
Nu en venlig Hilsen, kære Bojesen, og Tak for alt godt.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
