Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Hillerød. 18. januar 1904
et helt nyt Manuskript
| 18d Jan 1904. | Hillerød. |
Kære Bojesen!
Det var min Hensigt at tage ind til Byen for at forhandle mundtligt med Dem om de Spørgsmål, De berørte i Deres venlige Brev forleden; men adskillig Dårlighed her i Huset med Kone og Børn (Influenza sandsynligvis) har i de sidste Dage bundet mig til Hjemmet, og jeg vil nu ikke lade Dem vente længer på Svar. – Jeg er, som De rigtig formoder, så begravet i Lykke-Per, at jeg ikke formår at se ud over hans salige Ende. Dog har jeg af og til skænket den omtalte Julebog mere end en flygtig Tanke. Men til en lille Fortælling af den Art, som De ønsker, har endnu ingen villet forme sig; og jeg veed, at når jeg ikke netop tvinges dertil, får jeg overhovedet ikke let en salgbar Vare ud af noget af det, der i Øjeblikket ligger og mudrer i mig. 2 Jeg er i Årenes Løb kommen et Stykke bort fra Publikum, og nogen stor Fristelse til at gå Vejen tilbage dertil√ føler jeg ikke. Dog, Ingen kan jo vide, hvad Dag der kan skyde en lille Forglemmigej op mellem mine Tidsler, – men nogen Sikkerhed herfor har jeg ikke, og rimeligvis vilde De ikke kunne vente, indtil jeg kunde plukke den.
Men, som sagt, det er Lykke-Per, der foreløbig lægger Beslag på mig, og som hviler på mig, stakkels Kristoforus, som en Verdenskugle1. Knækker jeg ikke Ryggen, inden jeg får den aflæsset, må der ske et Mirakkel. Alligevel træt er jeg besynderlig nok ikke af den (derfor er måske netop mine Læsere bleven det), og vil jeg end slutte Bogen med en Følelse af Lettelse, vil det også ske med et Suk. Vi Mennesker er jo Vanedyr, og jeg skifter nu på mine gamle Dage nødig Omgang.
Tusind Tak for Deres så elskværdige Tilbud om et Forskud på 2d Udgave af samme Bog. Jeg tager derimod med begge Hænder og kan gøre det med så meget mindre dårlig 3 Samvittighed, nu jeg i nogen Tid har arbejdet med Gennemsynet af de første Dele af Bogen, så Trykningen forsåvidt kunde påbegyndes nårsomhelst. Dette Gennemsyn har for Begyndelsens – de to-tre første Hefters – Vedkommende været så grundigt, at De vil få et helt nyt Manuskript at sætte efter. Men derom nærmere, når vi tales ved.
Med Hensyn til den tilbudte à Conto-Udbetaling så tør jeg næsten ikke åbne Munden for mine Ønsker. Dog, når jeg betænker, hvad jeg netop har erfaret, at danske Forfatteres Forskud beløber sig med et rundt Tal til ½ Million, gaber jeg dristig op og siger: et rundt lille Tusinde. Men så lover jeg til Gengæld at holde Munden lukket, indtil De har Lykke-Pers salige Ende i Hænde.
Ak, jeg havde endnu meget mere at snakke om; men det vilde blive både Dem og mig for vidtløftigt i disse korte Dage. Kun dette: Mon ikke mine "Krøniker" er udsolgte? Og vilde der i så Fald ikke være en lille Smule Mening i at oplægge dem påny i en "meget forøget" Udgave. Forøgelsen findes jo rigtig allerede, i hvert Fald delvis, 4 i de samlede "Fortællinger"; men i Enkeltudgaven mangler både "Ørneflugt", "En lille By", "Den kloge Mand" og "Når Vildgæssene trækker forbi". – Og så er der jo forresten også "Den kongelige Gæst", der stod i Juleroser forleden År, og som kunde erstatte de mindre betydelige (der også er udeladte i "Fortællinger"). Dersom Bogen blev smukt trykt – og måske udstyret med Vignetter – gik et lille Oplag af den vel nok i Folk.
Ja, dette blot som et Forslag til velvillig Overvejelse. – Og så forresten kun en Hilsen herfra.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
[Nederst på brevet Ernst Bojesens notater:]
Krøniker — 121 hæftede
do — 123 indb
